+Artikel 68 1.

Artikel 68 1.

Myndighedens formand udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, viden, integritet, anerkendt status og erfaring inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og andre relevante kvalifikationer efter en åben udvælgelsesprocedure, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Europa-Parlamentet, Rådet og det generelle råd holdes behørigt og rettidigt underrettet på alle trin i denne procedure.

Kommissionen udarbejder en liste med mindst to kvalificerede kandidater til stillingen som formand for myndigheden. Europa-Parlamentet og det generelle råd kan foretage høringer af kandidaterne på denne liste. Det generelle råd kan afgive en offentlig udtalelse om resultaterne af dets høringer eller fremsende sin udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet et forslag til udnævnelse af formanden for myndigheden.

Når Europa-Parlamentet har godkendt forslaget, vedtager Rådet en gennemførelsesafgørelse om udnævnelse af formanden for myndigheden. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Uanset andet afsnit forelægger Kommissionen med henblik på udnævnelsen af den første formand for myndigheden efter denne forordnings ikrafttræden sit forslag til udnævnelse af formanden uden at inddrage det generelle råd.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav