+Artikel 3 Definitioner
---+Artikel 3 1)
---+Artikel 3 2)
---+Artikel 3 3)
---+Artikel 3 4)
---+Artikel 3 5)
---+Artikel 3 6)
---+Artikel 3 7)
---+Artikel 3 8)
---+Artikel 3 9)
---+Artikel 3 10)
---+Artikel 3 11)
---+Artikel 3 12)
---+Artikel 3 13)
---+Artikel 3 14)
---+Artikel 3 15)
---+Artikel 3 16)
---+Artikel 3 17)
---+Artikel 3 18)
---+Artikel 3 19)
---+Artikel 3 20)
---+Artikel 3 21)
---+Artikel 3 22)
---+Artikel 3 23)
---+Artikel 3 24)
---+Artikel 3 25)
---+Artikel 3 26)
---+Artikel 3 27)
---+Artikel 3 28)
---+Artikel 3 29)
---+Artikel 3 30)
---+Artikel 3 31)
---+Artikel 3 32)
---+Artikel 3 33)
---+Artikel 3 34)
---+Artikel 3 35)
---+Artikel 3 36)
---+Artikel 3 37)
---+Artikel 3 (38)
---+Artikel 3 39)
---+Artikel 3 40)
---+Artikel 3 41)
---+Artikel 3 42)
---+Artikel 3 43)
---+Artikel 3 44)

Artikel 3 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 3 1)

»personer med handicap«: personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

Artikel 3 2)

»produkt«: et stof, præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem

Artikel 3 3)

»tjeneste«: en tjenesteydelse som defineret i artikel 4, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (27)

Artikel 3 4)

»tjenesteyder«: en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Unionen

Artikel 3 5)

»audiovisuelle medietjenester«: tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 6)

»tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester«: tjenester, der sendes via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til at identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2010/13/EU; og omfatter elektroniske programguider (EPG'er)

Artikel 3 7)

»forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester«: udstyr, hvis hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjenester

Artikel 3 8)

»elektronisk kommunikationstjeneste«: elektronisk kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 9)

»total konversationstjeneste«: total konversationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 10)

»alarmcentral«: alarmcentral som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 11)

»den mest passende alarmcentral«: den mest passende alarmcentral som defineret i artikel 2, nr. 37), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 12)

»alarmkommunikation«: alarmkommunikation som defineret i artikel 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 13)

»beredskabstjeneste«: beredskabstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 39), i direktiv (EU) 2018/1972

Artikel 3 14)

»tekst i realtid«: en slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag

Artikel 3 15)

»gøre tilgængelig på markedet«: levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

Artikel 3 16)

»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

Artikel 3 17)

»fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke

Artikel 3 18)

»bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver

Artikel 3 19)

»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet

Artikel 3 20)

»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på markedet

Artikel 3 21)

»erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenesteyderen

Artikel 3 22)

»forbruger«: enhver fysisk person, der ikke køber det pågældende produkt eller modtager den pågældende tjeneste som led i sit erhverv

Artikel 3 23)

»mikrovirksomhed«: en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR

Artikel 3 24)

»små og mellemstore virksomheder« (SMV): kategorien af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, bortset fra mikrovirksomheder

Artikel 3 25)

»harmoniseret standard«: en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

Artikel 3 26)

»teknisk specifikation«: en teknisk specifikation som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller en tjeneste

Artikel 3 27)

»tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet

Artikel 3 28)

»forbrugerorienterede banktjenester«: levering af følgende banktjenester og finansielle tjenester til forbrugerne:

a)

kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (28) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (29)

b)

tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (30)

c)

betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (31)

d)

tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU (32), og

e)

elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (33)

Artikel 3 29)

»betalingsautomat«: et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv (EU) 2015/2366 på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø

Artikel 3 30)

»e-handelstjenester«: tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale

Artikel 3 31)

»personbefordring med fly«: kommerciel passagerflyvning som defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EF) nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, herunder flyvninger fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselskaber

Artikel 3 32)

»personbefordring med bus«: tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 181/2011

Artikel 3 33)

»personbefordring med tog«: alle jernbanetjenester som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2

Artikel 3 34)

»personbefordring med skib«: passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning

Artikel 3 35)

»transporttjenester i byer og forstæder«: transporttjenester i byer og forstæder, som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (34), men med henblik på dette direktiv omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.

Artikel 3 36)

»regionale transporttjenester«: regionale transporttjenester, som defineret i artikel 3, nr. 7), i direktiv 2012/34/EU, men med henblik på dette direktiv omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.

Artikel 3 37)

»kompenserende teknologi«: alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for personer med handicap eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger

Artikel 3 (38)

»operativsystem«: software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herunder en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en integrerende del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål eller udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål, men ikke et operativsystems indlæsningsenhed, basic input-output system eller anden firmware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsystemet

Artikel 3 39)

»forbrugerorienteret computerhardwaresystem til generelle formål«: kombination af hardware, der udgør en hel computer, der er kendetegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne; herunder PC'er, navnlig stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets

Artikel 3 40)

»interaktiv databehandlingskapacitet«: en funktionalitet, der støtter samspillet mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling og transmission af data, tale eller video eller en kombination heraf

Artikel 3 41)

»e-bog og dedikeret software«: en tjeneste, der består af levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 42).

Artikel 3 42)

»e-læser«: dedikeret udstyr, herunder både hardware og software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler

Artikel 3 43)

»elektroniske billetter«: et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller flere billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et fysisk transportkort eller anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en papirbillet

Artikel 3 44)

»elektroniske billettjenester«: et system, hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv databehandlingskapacitet og leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav