+Artikel 66 1.

Artikel 66 1.

Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter administrative sanktioner, tvangsbøder og andre administrative foranstaltninger i følgende situationer:

a) 

Der påbegyndes udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, uden at der på forhånd er meddelt tilladelse, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 8.

b) 

Der udøves mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter af en enhed, der opfylder den i nævnte litra angivne tærskel, og som ikke er meddelt tilladelse som kreditinstitut, med undtagelse af enheder, der anmoder om fravigelse i henhold til dette direktivs artikel 8a.

c) 

Der tages erhvervsmæssigt imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden, uden at der er meddelt tilladelse som kreditinstitut, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 9.

d) 

En kvalificeret andel i et kreditinstitut erhverves direkte eller indirekte eller forøges direkte eller indirekte med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger de i dette direktivs artikel 22, stk. 1, omhandlede tærskler, eller at kreditinstituttet bliver erhververens datterselskab, uden at de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, skriftligt underrettes herom, i løbet af vurderingsperioden eller på trods af de kompetente myndigheders modstand, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

e) 

En kvalificeret andel i et kreditinstitut afhændes direkte eller indirekte eller reduceres med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under de i dette direktivs artikel 25 omhandlede tærskler, eller at kreditinstituttet ophører med at være et datterselskab af den juridiske person, der afhænder den kvalificerede andel, uden at de kompetente myndigheder skriftligt underrettes herom, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

f) 

Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. dette direktivs artikel 21a, stk. 1, undlader i strid med nævnte artikel at ansøge om godkendelse eller overtræder andre krav i nævnte artikel.

g) 

En påtænkt erhverver som omhandlet i dette direktivs artikel 27a, stk. 1, undlader at underrette den relevante kompetente myndighed om en direkte eller indirekte erhvervelse af en væsentlig kapitalandel, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

h) 

En af de i dette direktivs artikel 27d omhandlede enheder undlader at underrette den relevante kompetente myndighed om en direkte eller indirekte afhændelse af en væsentlig kapitalandel, der overstiger 15 % af nævnte enheds justerede kapitalgrundlag.

i) 

En af de i dette direktivs artikel 27f, stk. 1, omhandlede enheder foretager en væsentlig overførsel af aktiver og passiver uden at underrette de kompetente myndigheder herom, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

j) 

En af de i dette direktivs artikel 27i, stk. 1, omhandlede enheder gennemfører en fusion eller spaltning, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_BG -

    EULAW_BG