Artikel 133 Krav om at opretholde en systemisk buffer

Artikel 133 1.

Den enkelte medlemsstat sikrer, at det er muligt at fastsætte en systemisk buffer af egentlig kernekapital for den finansielle sektor eller én eller flere undergrupper af denne sektor for alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, for at forebygge og begrænse makroprudentielle eller systemiske risici, herunder makroprudentielle eller systemiske risici, som opstår som følge af klimaændringer, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og dette direktivs artikel 130 og 131, dvs. en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat.

Artikel 133 2.

Institutterne beregner den systemiske buffer som følger:

hvor:

BSR = den systemiske buffer

rT = den buffersats, der finder anvendelse på et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb

ET = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

i = indekset for undergruppen af eksponeringer som omhandlet i stk. 5

ri = den buffersats, der finder anvendelse på risikoeksponeringsbeløbet for undergruppen af eksponeringer i, og

Ei = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb for undergruppen af eksponeringer i beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 133 3.

Med henblik på stk. 1 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for fastsættelsen af den systemiske buffer og identificeringen af, hvilke eksponeringer og undergrupper af institutter den finder anvendelse på. Denne myndighed er enten den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Artikel 133 4.

Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan den relevante kompetente eller udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, pålægge institutterne at opretholde en systemisk buffer af egentlig kernekapital beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 på, alt efter hvad der er relevant, individuelt, konsolideret eller delkonsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 133 5.

En systemisk buffer kan finde anvendelse på:

a)

alle eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer

b)

følgende sektoreksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer:

i)

alle detaileksponeringer over for fysiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom

ii)

alle eksponeringer over for juridiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved pant i erhvervsejendom

iii)

alle eksponeringer over for juridiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. ii)

iv)

alle eksponeringer over for fysiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. i)

c)

alle eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, med forbehold af stk. 12 og 15

d)

de sektoreksponeringer, der er identificeret i litra b), og som befinder sig i andre medlemsstater alene med det formål at kunne få anerkendt en buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134

e)

eksponeringer, der befinder sig i tredjelande

f)

undergrupper af enhver af de eksponeringskategorier, der er fastlagt i litra b).

Artikel 133 6.

EBA offentliggør efter høring af ESRB senest den 30. juni 2020, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer om de relevante undergrupper af eksponeringer, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan anvende en systemisk buffer på i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra f).

Artikel 133 7.

En systemisk buffer finder anvendelse på alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, i alle institutter eller en eller flere undergrupper af disse institutter, i forhold til hvilke myndighederne i den pågældende medlemsstat er kompetente i henhold til dette direktiv, og fastsættes i tilpasningstrin på 0,5 procentpoint eller multipla heraf. Der kan indføres forskellige krav til forskellige undergrupper af institutter eller eksponeringer. Den systemiske buffer må ikke afhjælpe risici, som er omfattet af artikel 130 og 131.

Artikel 133 8.

Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed stiller krav om at opretholde en systemisk buffer, overholder den følgende:

a)

Den systemiske buffer får ikke uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion

b)

Den systemiske buffer skal tages op til revision af den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed mindst hvert andet år

▼M11

c)

Den systemiske buffer må ikke anvendes til at afhjælpe noget af følgende:

i)

risici, der er omfattet af dette direktivs artikel 130 og 131

ii)

risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

▼M11

d)

Hvis en systemisk buffer anvendes på et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb, og dette institut bliver bundet af outputgulvet, tager dets kompetente myndighed eller udpegede myndighed senest på datoen for revisionen hvert andet år, jf. dette stykkes litra b), instituttets systemiske bufferkrav op til revision for at sikre, at kalibreringen fortsat er passende.

▼M5

Artikel 133 9.

Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, underretter ESRB inden offentliggørelsen af den i stk. 13 omhandlede beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater.

Hvis det institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også myndighederne i denne medlemsstat.

Såfremt en systemisk buffersats anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, også ESRB. ESRB videresender straks en sådan underretning til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande.

En sådan underretning gør nærmere rede for:

a)

de makroprudentielle eller systemiske risici i medlemsstaten

b)

grundene til, at størrelsen af de makroprudentielle eller systemiske risici udgør en trussel mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske buffersats

c)

begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil

d)

en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed

e)

den eller de systemiske buffersatser, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, agter at pålægge, og hvilke eksponeringer disse satser finder anvendelse på, samt hvilke institutter der er omfattet af disse satser

f)

såfremt den systemiske buffersats finder anvendelse på alle eksponeringer, en begrundelse for, at myndigheden finder, at den systemiske buffer ikke er overlappende i forhold til den i artikel 131 omhandlede O-SII-buffers funktion.

Hvis beslutningen om at fastsætte den systemiske buffersats resulterer i en mindskelse eller ikke indebærer nogen ændring i forhold til den tidligere fastsatte buffersats, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, kun dette stykke.

Artikel 133 10.

Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, ikke fører til en kombineret systemisk buffersats på over 3 % for nogen af disse eksponeringer, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, ESRB i henhold til stk. 9 en måned inden offentliggørelsen af den beslutning, der er omhandlet i stk. 13.

Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i tærsklen på 3 %.

Artikel 133 11.

Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af én eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på et niveau over 3 % og op til 5 % for nogen af disse eksponeringer, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer, i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om udtalelser fra Kommissionen og ESRB.

ESRB forelægger senest en måned efter modtagelsen af den i artikel 9 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffersats anses for at være passende. Kommissionen afgiver udtalelse senest to måneder efter modtagelsen af denne underretning under hensyntagen til udtalelsen fra ESRB.

Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, i den medlemsstat, der fastsætter denne systemiske buffer, udtalelsen eller redegør for grundene til, at den ikke gør det.

Hvis ét eller flere institutter, som én eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab af et moderselskab etableret i en anden medlemsstat, tager ESRB og Kommissionen i deres udtalelser også stilling til, om den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser bør anvendes på de pågældende institutter.

Hvis myndighederne for datterselskabet og for moderselskabet er uenige om den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser, der finder anvendelse på dette institut, og i tilfælde af en negativ udtalelse fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, henvise sagen til EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet afgørelse.

Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i de i dette stykkes første afsnit omhandlede tærskler.

Artikel 133 12.

Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på over 5 % for nogen af disse eksponeringer, indhenter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, tilladelse fra Kommissionen, før den indfører en systemisk buffer.

ESRB forelægger senest seks uger efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 9 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om den systemiske buffer i henhold til artikel 16a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest seks uger efter modtagelsen af den pågældende underretning.

Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen som omhandlet i stk. 9 vedtager Kommissionen under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser ikke fører til uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, der bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, til at vedtage den foreslåede foranstaltning.

Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i den i dette stykkes første afsnit omhandlede tærskel.

Artikel 133 13.

Hver kompetent myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, bekendtgør fastsættelsen eller genfastsættelsen af en eller flere systemiske buffersatser ved offentliggørelse på et relevant websted. Denne offentliggørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser

b)

de institutter, den systemiske buffer finder anvendelse på

c)

de eksponeringer, den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser finder anvendelse på

d)

en begrundelse for fastsættelse eller genfastsættelse af den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser

e)

fra hvilken dato institutterne anvender fastsættelsen eller genfastsættelsen af den systemiske buffer, og

f)

navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den systemiske buffer.

Hvis den offentliggørelse af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra d), kan udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysninger ikke i offentliggørelsen.

Artikel 133 14.

Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i nærværende artikels stk. 1, gøres det til genstand for restriktioner på udlodninger, jf. artikel 141, stk. 2 og 3.

Hvor anvendelsen af restriktionerne for udlodninger fører til en utilfredsstillende forbedring af instituttets egentlige kernekapital i lyset af den relevante systemiske risiko, kan de kompetente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 64.

Artikel 133 15.

Hvis den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, beslutter at fastsætte den systemiske buffer på baggrund af eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, skal bufferen være ens for alle eksponeringer, der befinder sig i Unionen, medmindre bufferen fastsættes med henblik på at anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134.

Artikel 133 Krav om at opretholde en systemisk buffer

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder