+Artikel 10 Udarbejdelse af udkastet til den fælles kapitalbeslutning
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6

Artikel 10 Udarbejdelse af udkastet til den fælles kapitalbeslutning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder et fuldt begrundet udkast til en fælles kapitalbeslutning, der omfatter koncernen og dens institutter. Udkastet til den fælles kapitalbeslutning skal omfatte følgende:

a)

navnene på den konsoliderende tilsynsmyndighed og de relevante kompetente myndigheder, der indgår i den fælles kapitalbeslutningsproces

b)

navnet på koncernen og en liste over alle de institutter i koncernen, som udkastet til den fælles kapitalbeslutning vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af fælles kapitalbeslutninger

d)

datoen for udkastet til den fælles kapitalbeslutning og for alle relevante ajourføringer heraf

e)

konklusionen om anvendelsen af artikel 73 og 97 i direktiv 2013/36/EU

f)

konklusionen om, hvorvidt koncernens kapitalgrundlag på konsolideret niveau er tilstrækkeligt

g)

konklusionen om, hvorvidt kapitalgrundlaget for de enkelte institutter i koncernen på individuelt niveau er tilstrækkeligt

h)

konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som de enkelte institutter i koncernen skal besidde på individuelt niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

i)

konklusionen om størrelsen af det kapitalgrundlag, som koncernen skal besidde på konsolideret niveau i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU

j)

oplysninger om de tilsynsmæssige mindstekrav, der gælder for de enkelte institutter i medfør af artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 103, 129, 130, 131, og 133 i direktiv 2013/36/EU, og om alle andre relevante tilsynsmæssige krav, retningslinjer, henstillinger eller advarsler, også på makroplan

k)

referencedatoen for de i litra e)-i) omhandlede konklusioner

l)

tidsrammen for gennemførelsen af de i litra e)-i) omhandlede konklusioner, hvis det er relevant.

Artikel 10 2

2.   Den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion skal indeholde følgende:

a)

vurderingen af, om institutterne i koncernen har indført forsvarlige, effektive og fuldstændige strategier og processer med henblik på at vurdere, opretholde og fordele intern kapital, og af, hvorvidt sådanne strategier og processer er ajourført

b)

vurderingen af, om den interne kapitals størrelse, type og fordeling er tilstrækkelig til at dække arten og omfanget af de risici, som institutterne i koncernen er eller kan blive eksponeret for

c)

vurderingen af, om institutterne i koncernen har gennemført egnede ordninger, strategier, processer og mekanismer for at overholde alle kravene i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013

d)

vurderingen af, om de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne i koncernen har gennemført, sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici

e)

oplysninger om anvendelsen af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser i henhold til artikel 102 og artikel 104, stk. 1, litra b)-l), i direktiv 2013/36/EU til håndtering af de mangler, der identificeres under litra a)-d).

Artikel 10 3

3.   De i stk. 1, litra f) og g), omhandlede konklusioner skal have forbindelse til og være understøttet af den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion.

Artikel 10 4

4.   De i stk. 1, litra h) og i), omhandlede konklusioner skal opfylde følgende krav:

a)

De skal udtrykkes som et beløb eller forholdstal eller en kombination heraf.

b)

De skal give nærmere oplysninger om kvaliteten af det krævede yderligere kapitalgrundlag.

c)

De skal være tilknyttet og understøttet af den i stk. 1, litra e), omhandlede konklusion.

Artikel 10 5

5.   Konklusionerne vedrørende de enkelte institutter i koncernen og koncernen på konsolideret niveau skal være tydeligt identificerbare i udkastet til dokumentet med den fælles kapitalbeslutning.

Artikel 10 6

6.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender udkastet til dokumentet med den fælles kapitalbeslutning til de relevante kompetente myndigheder i god tid og under alle omstændigheder inden den frist, der er fastsat i tidsplanen for den fælles beslutning i henhold til i artikel 3, stk. 2, litra g).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav