+Artikel 44 Frivillig klassificering af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens
---+Artikel 44 1.
---+Artikel 44 2.
---+Artikel 44 3.
---+Artikel 44 4.
|
Artikel 44 Frivillig klassificering af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 44 1.
|
Ansøgende udstedere af aktivbaserede tokens kan i deres ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 18 eller i deres meddelelse i henhold til artikel 17 angive, at de ønsker, at deres aktivbaserede tokens klassificeres som signifikante aktivbaserede tokens. I så fald underretter den kompetente myndighed omgående EBA, ECB og, i de i artikel 43, stk. 4, omhandlede tilfælde, centralbanken i den berørte medlemsstat om den ansøgende udsteders ansøgning. For at en aktivbaseret token kan klassificeres som signifikant i henhold til denne artikel, skal den ansøgende udsteder af den aktivbaserede token ved hjælp af en detaljeret driftsplan som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 18, stk. 2, litra d), påvise, at udstederen sandsynligvis opfylder mindst tre af kriterierne i artikel 43, stk. 1.
|
|
Artikel 44 2.
|
EBA udarbejder senest 20 arbejdsdage efter meddelelsen som omhandlet i denne artikels stk. 1 et udkast til afgørelse med sin udtalelse på grundlag af driftsplanen om, hvorvidt den aktivbaserede token opfylder eller sandsynligvis vil opfylde mindst tre af kriterierne i artikel 43, stk. 1, og giver den kompetente myndighed i den ansøgende udsteders hjemland, ECB og, i de i artikel 43, stk. 4, andet afsnit omhandlede tilfælde, centralbanken i den berørte medlemsstat meddelelse om dette udkast til afgørelse. Kompetente myndigheder for udstedere af sådanne aktivbaserede tokens, ECB og, hvor det er relevant, den berørte medlemsstats centralbank har 20 arbejdsdage fra datoen for meddelelsen af dette udkast til afgørelse til skriftligt at fremsætte bemærkninger og kommentarer. EBA tager behørigt hensyn til disse bemærkninger og kommentarer før vedtagelsen af en endelig afgørelse.
|
|
Artikel 44 3.
|
EBA træffer sin endelige afgørelse om, hvorvidt en aktivbaseret token skal klassificeres som signifikant, senest 60 arbejdsdage efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse og giver straks den ansøgende udsteder af en sådan aktivbaseret token og dennes kompetente myndighed meddelelse herom.
|
|
Artikel 44 4.
|
Hvis aktivbaserede tokens er blevet klassificeret som signifikante i henhold til en afgørelse truffet af EBA i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, overføres de tilsynsmæssige forpligtelser for så vidt angår udstedere af disse aktivbaserede tokens fra den kompetente myndighed til EBA på datoen for den kompetente myndigheds afgørelse om at give den i artikel 21, stk. 1, omhandlede tilladelse eller på datoen for godkendelse af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til artikel 17.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|