+Artikel 60 Levering af kryptoaktivtjenester fra visse finansielle enheder
---+Artikel 60 1.
---+Artikel 60 2.
---+Artikel 60 3.
---+Artikel 60 4.
---+Artikel 60 5.
---+Artikel 60 6.
---+Artikel 60 7.
---+Artikel 60 8.
---+Artikel 60 9.
---+Artikel 60 10.
---+Artikel 60 11.
---+Artikel 60 12.
---+Artikel 60 13.
---+Artikel 60 14.
|
Artikel 60 Levering af kryptoaktivtjenester fra visse finansielle enheder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 60 1.
|
Et kreditinstitut kan levere kryptoaktivtjenester, hvis det giver dets hjemlands kompetente myndighed meddelelse om de i stk. 7 omhandlede oplysninger mindst 40 arbejdsdage, inden det leverer disse tjenester første gang.
|
|
Artikel 60 2.
|
En værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (
19
), må kun levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne, hvis den mindst 40 arbejdsdage, før den første gang leverer denne tjeneste, underretter hjemlandets kompetente myndighed om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7. Med henblik på nærværende stykkes første afsnit anses levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne for at svare til at levere, føre eller drive værdipapirkonti i forbindelse med den afviklingstjeneste, der er omhandlet i afsnit B, nr. 3), i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014.
|
|
Artikel 60 3.
|
Et investeringsselskab kan levere kryptoaktivtjenester i Unionen svarende til de investeringstjenester og -aktiviteter, som det specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til direktiv 2014/65/EU, hvis det giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang. Med henblik på dette stykke:
a)
levering af deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i afsnit B, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
b)
driften af en handelsplatform for kryptoaktiver anses for at svare til driften af en multilateral handelsfacilitet og driften af en organiseret handelsfacilitet som omhandlet i henholdsvis afsnit A, nr. 8) og 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
c)
veksling af kryptoaktiver til midler og andre kryptoaktiver anses for at svare til handel for egen regning som omhandlet i afsnit A, nr. 3), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
d)
udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til udførelse af ordrer på kunders vegne, der er omhandlet i afsnit A, nr. 2), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
e)
placering af kryptoaktiver anses for at svare til emissionsgaranti eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse og placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtelse som omhandlet i henholdsvis afsnit A, nr. 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
f)
modtagelse og formidling af ordrer på kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til modtagelse og formidling af ordrer i forbindelse med en eller flere af de finansielle instrumenter, der er omhandlet i afsnit A, nr. 1), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
g)
rådgivning om kryptoaktiver anses for at svare til investeringsrådgivning som omhandlet i afsnit A, nr. 5), i bilag I til direktiv 2014/65/EU
h)
porteføljepleje af kryptoaktiver anses for at svare til den porteføljepleje, der er omhandlet i afsnit A, nr. 4), i bilag I til direktiv 2014/65/EU.
|
|
Artikel 60 4.
|
Et e-pengeinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2009/110/EF må kun levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne og tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på kunders vegne, med hensyn til de e-pengetokens, den udsteder, hvis den giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
|
|
Artikel 60 5.
|
Et administrationsselskab for investeringsinstitutter eller en forvalter af en alternativ investeringsfond kan levere kryptoaktivtjenester svarende til forvaltning af porteføljer af investeringstjenester og accessoriske tjenesteydelser, som det specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU, hvis selskabet eller forvalteren giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang. I forbindelse med dette stykke:
a)
modtagelse og formidling af ordrer på kryptoaktiver på kunders vegne anses for at svare til modtagelse og formidling af ordrer i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), nr. iii), i direktiv 2011/61/EU
b)
rådgivning om kryptoaktiver anses for at svare til investeringsrådgivning som omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), nr. i), i direktiv 2011/61/EU og artikel 6, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/65/EF
c)
porteføljepleje af kryptoaktiver anses for at svare til de tjenester, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), i direktiv 2011/61/EU og artikel 6, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/65/EF.
|
|
Artikel 60 6.
|
En markedsoperatør, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, kan drive en handelsplatform for kryptoaktiver, hvis den giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang.
|
|
Artikel 60 7.
|
Med henblik på stk. 1-6 skal der gives meddelelse om følgende oplysninger:
a)
en driftsplan, hvori det angives, hvilke former for kryptoaktivtjenester den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ønsker at levere, herunder hvor og hvordan disse tjenester skal markedsføres
b)
en beskrivelse af:
i)
de interne kontrolmekanismer, de politikker og procedurer, der skal sikre overholdelse af de bestemmelserne i den nationale lovgivning, der gennemfører direktiv (EU) 2015/849
ii)
risikovurderingssystemet for styring af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og
iii)
forretningskontinuitetsplanen
c)
den tekniske dokumentation for IKT-systemerne og sikkerhedsordningerne og en beskrivelse heraf på ikketeknisk sprog
d)
en beskrivelse af proceduren for adskillelse af kunders kryptoaktiver og midler
e)
en beskrivelse af politikken for ordreudførelse, hvis det er hensigten at levere deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne
f)
en beskrivelse af handelsplatformens driftsregler og af procedurerne for og systemet til påvisning af markedsmisbrug, hvis det er hensigten at drive en handelsplatform for kryptoaktiver
g)
en beskrivelse af den ikkeforskelsbehandlende handelspolitik, der ligger til grund for kundeforholdet, samt en beskrivelse af metoden til fastsættelse af prisen på de kryptoaktiver, som foreslås vekslet til midler eller til andre kryptoaktiver, hvis det er hensigten at veksle kryptoaktiver til midler eller andre kryptoaktiver
h)
en beskrivelse af politikken for ordreudførelse, hvis det er hensigten at udføre ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder
i)
dokumentation for, at de fysiske personer, der yder rådgivning på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, eller som yder porteføljepleje på vegne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, har den nødvendige viden og ekspertise til at opfylde deres forpligtelser, hvis det er hensigten at yde rådgivning om kryptoaktiver eller om porteføljepleje af kryptoaktiver
j)
hvorvidt kryptoaktivtjenesten vedrører aktivbaserede tokens, e-pengetokens eller andre kryptoaktiver
k)
oplysninger om den måde, hvorpå sådanne overførselstjenester vil blive leveret, hvis det er hensigten at tilbyde tjenester vedrørende overførsel af kryptoaktiver på vegne af kunder.
|
|
Artikel 60 8.
|
En kompetent myndighed, der modtager meddelelse som omhandlet i stk. 1-6, vurderer senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne meddelelse, om alle ønskede oplysninger er indgivet. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at en meddelelse ikke er fuldstændig, underretter den straks den meddelende enhed herom og fastsætter en frist, inden for hvilken enheden skal indgive de manglende oplysninger. Fristen for indgivelse af manglende oplysninger må ikke overstige 20 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Hver periode, der er fastsat i stk. 1-6, suspenderes indtil udløbet af denne frist. Eventuelle yderligere anmodninger fra den kompetente myndighed om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på denne myndigheds skøn, men må ikke medføre en suspension af en periode omhandlet i stk. 1-6. Udbyderen af kryptoaktivtjenester må ikke begynde at levere kryptoaktivtjenesterne, så længe meddelelsen er ufuldstændig.
|
|
Artikel 60 9.
|
De enheder, der er omhandlet i stk. 1-6, er ikke forpligtet til at indgive nogle af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7, og som tidligere er indgivet til den kompetente myndighed, hvis sådanne oplysninger ville være identiske. De enheder, der er omhandlet i stk. 1-6, skal ved indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 7, udtrykkeligt angive, at de oplysninger, der tidligere er indgivet, stadig er ajour.
|
|
Artikel 60 10.
|
Hvis de enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-6, leverer kryptoaktivtjenester, er de ikke omfattet af artikel 62, 63, 64, 67, 83 og 84.
|
|
Artikel 60 11.
|
Retten til at levere kryptoaktivtjenester som omhandlet i denne artikels stk. 1-6 ophæves ved inddragelsen af den tilladelse, der gav den pågældende enhed mulighed for at levere kryptoaktivtjenester uden at skulle indhente en tilladelse i henhold til artikel 59.
|
|
Artikel 60 12.
|
De kompetente myndigheder meddeler ESMA de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 5, efter at have kontrolleret fuldstændigheden af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7. ESMA stiller disse oplysninger til rådighed i den i artikel 109 omhandlede fortegnelse på begyndelsesdatoen for den påtænkte levering af kryptoaktivtjenester.
|
|
Artikel 60 13.
|
ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, til yderligere præcisering af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7. ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 60 14.
|
ESMA udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer i henhold til meddelelsen i stk. 7. ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|