+Artikel 63 Vurdering af ansøgning om tilladelse og meddelelse af eller afslag på tilladelse
---+Artikel 63 1.
---+Artikel 63 2.
---+Artikel 63 3.
---+Artikel 63 4.
---+Artikel 63 5.
---+Artikel 63 6.
---+Artikel 63 7.
---+Artikel 63 8.
---+Artikel 63 9.
---+Artikel 63 10.
---+Artikel 63 11.
---+Artikel 63 12.
---+Artikel 63 13.

Artikel 63 Vurdering af ansøgning om tilladelse og meddelelse af eller afslag på tilladelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 63 1.
De kompetente myndigheder giver uden unødig forsinkelse og senest inden fem arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning efter henhold til artikel 62, stk. 1, skriftlig bekræftelse på modtagelsen heraf til den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder.
Artikel 63 2.
De kompetente myndigheder vurderer senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning i henhold til artikel 62, stk. 1, om ansøgningen er fuldstændig, ved at kontrollere, at oplysningerne i artikel 62, stk. 2, er blevet indgivet.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter de kompetente myndigheder en frist, inden for hvilken den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder skal fremlægge eventuelt manglende oplysninger.

Artikel 63 3.
De kompetente myndigheder kan afslå at behandle ansøgninger, hvis sådanne ansøgninger stadig er ufuldstændige efter udløbet af den frist, der fastsat af myndighederne i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit.
Artikel 63 4.
Når en ansøgning er fuldstændig, underretter de kompetente myndigheder straks den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder herom.
Artikel 63 5.

De kompetente myndigheder rådfører sig med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, før de meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenester tilladelse eller giver afslag herpå, når den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har én af følgende statusser i forhold til et kreditinstitut, en værdipapircentral, et investeringsselskab, en markedsoperatør, et administrationsselskab for investeringsinstitutter, en forvalter af en alternativ investeringsfond, et betalingsinstitut, et forsikringsselskab, et e-pengeinstitut eller en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

a) 

den er dens eller dets datterselskab

b) 

den er et datterselskab af en modervirksomhed for denne enhed eller

c) 

den er kontrolleret af de samme fysiske og juridiske personer, som kontrollerer denne enhed.

Artikel 63 6.

Inden de kompetente myndigheder meddeler eller giver afslag på en tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester:

a) 

kan de konsultere de kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og finansielle efterretningsenheder for at kontrollere, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ikke har været genstand for en undersøgelse af adfærd i forbindelse med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

b) 

skal de sikre, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, der driver virksomheder eller er afhængig af tredjeparter, der er etableret i højrisikotredjelande identificeret i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849, overholder bestemmelserne i den nationale lovgivning til gennemførelse af nævnte direktivs artikel 26, stk. 2, artikel 45, stk. 3, og artikel 45, stk. 5

c) 

skal de i givet fald sikre, at den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har indført passende procedurer for at overholde bestemmelserne i den nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 18a, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2015/849.

Artikel 63 7.
Såfremt der er tale om tætte forbindelser mellem den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hindrer en effektiv varetagelse af deres tilsynsopgaver.
Artikel 63 8.
Kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis de love og forskrifter i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, med hvilke den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har tætte forbindelser, eller vanskeligheder med at håndhæve disse love og forskrifter forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
Artikel 63 9.
De kompetente myndigheder vurderer senest 40 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder overholder dette afsnit, og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af eller afslag på tilladelse som kryptoaktivtjenesteudbyder. Den kompetente myndighed underretter ESMA om denne afgørelse inden for fem arbejdsdage fra vedtagelse af afgørelsen. Ved denne vurdering tages der hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de kryptoaktivtjenester, som den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder har til hensigt at levere.
Artikel 63 10.

De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse til en ansøgning som kryptoaktivtjenesteudbyder, hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at:

a) 

den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan udgør en trussel mod dets effektive, sunde og forsigtige ledelse og forretningskontinuitet og mod en passende hensyntagen til forsikringstagernes interesser og markedets integritet eller udsætter den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder for en alvorlig risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

b) 

medlemmerne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan ikke opfylder de krav, der er fastsat i artikel 68, stk. 1

c) 

de aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder, ikke opfylder kriterierne for tilstrækkeligt godt omdømme i artikel 68, stk. 2

d) 

den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde nogen af kravene i dette afsnit.

Artikel 63 11.
ESMA og EBA udsteder i fællesskab retningslinjer i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for vurderingen af egnetheden af medlemmerne af den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyders ledelsesorgan og af de aktionærer eller selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder.

ESMA og EBA udsteder de i første afsnit omhandlede retningslinjer senest den 30. juni 2024.

Artikel 63 12.
Kompetente myndigheder kan i løbet af den i stk. 9 omhandlede vurderingsperiode, men ikke efter den tyvende arbejdsdag i denne periode, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Sådanne anmodninger fremsættes skriftligt til den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

Vurderingsperioden i henhold til stk. 9 suspenderes i perioden mellem datoen for de kompetente myndigheders anmodning om manglende oplysninger og modtagelsen af et svar herpå fra den ansøgende kryptoaktivtjenesteudbyder. Suspensionen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 9.

Artikel 63 13.
De kompetente myndigheder underretter inden for to arbejdsdage fra at have givet tilladelse ESMA om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 109, stk. 5. De kompetente myndigheder underretter ligeledes ESMA om alle afslag på ansøgninger om tilladelse. ESMA gør de i artikel 109, stk. 5, omhandlede oplysninger tilgængelige i fortegnelsen omhandlet i nævnte artikel senest den dato, hvor levering af kryptoaktivtjenester påbegynder.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav