+Artikel 78 Udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder
---+Artikel 78 1.
---+Artikel 78 2.
---+Artikel 78 3.
---+Artikel 78 4.
---+Artikel 78 5.
---+Artikel 78 6.
|
Artikel 78 Udførelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 78 1.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, træffer ved ordrens udførelse alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det bedst mulige resultat for deres kunder under hensyntagen til udførelsesfaktorer med hensyn til pris, omkostninger, hastighed, sandsynlighed for udførelse og afvikling, omfang, art, betingelser for deponering af kryptoaktiverne eller andre aspekter, der er relevante for udførelsen af ordren. Uanset første afsnit er udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, ikke forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger som omhandlet i første afsnit i tilfælde, hvor de udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver efter specifikke instrukser fra deres kunder.
|
|
Artikel 78 2.
|
For at sikre overholdelsen af stk. 1 etablerer og gennemfører en kryptoaktivtjenesteudbyder, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, effektive ordreudførelsesordninger. Udbyderen etablerer og gennemfører især en politik for ordreudførelse, der sætter denne i stand til at overholde stk. 1. Denne politik for ordreudførelse skal sikre den øjeblikkelige, redelige og hurtige udførelse af kundeordrer og forhindre misbrug af oplysninger vedrørende kundeordrer gennem kryptoaktivtjenesteudbydernes ansatte.
|
|
Artikel 78 3.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, giver deres kunder passende og klare oplysninger om deres politik for ordreudførelse som omhandlet i stk. 2 og enhver væsentlig ændring heraf. Der skal i disse oplysninger klart, tilstrækkelig udførligt og på en for kunderne letforståelig måde gøres rede for, hvordan udbydere af kryptoaktivtjenester udfører kundeordrer. Udbydere af kryptoaktivtjenester indhenter forudgående samtykke fra hver enkelt kunde vedrørende politikken for ordreudførelse.
|
|
Artikel 78 4.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, skal efter anmodning kunne påvise over for deres kunder, at de har udført ordrerne i overensstemmelse med deres politik for ordreudførelse, og efter sidstnævntes anmodning kunne påvise over for den kompetente myndighed, at de overholder denne artikel.
|
|
Artikel 78 5.
|
Hvis politikken for ordreudførelse giver mulighed for, at kundeordrer kan udføres uden for handelsplatformen, underretter udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, deres kunder om denne mulighed og indhenter forudgående udtrykkeligt samtykke fra deres kunder, inden de begynder at udføre deres ordrer uden for en handelsplatform, enten i form af en generel aftale eller i forbindelse med individuelle transaktioner.
|
|
Artikel 78 6.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, overvåger effektiviteten af deres ordreudførelsesordninger og politik for ordreudførelse med henblik på at identificere og, hvor det er relevant, afhjælpe eventuelle mangler i den henseende. De skal navnlig regelmæssigt vurdere, om de handelssystemer, der er en del af deres politik for ordreudførelse, giver det bedst mulige resultat for kunderne, eller om deres ordreudførelsesordninger bør ændres. Udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, giver de kunder, som de har et løbende kundeforhold med, meddelelse om enhver væsentlig ændring af ordreudførelsesordninger eller politik for ordreudførelse.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|