+Artikel 94 1.

Artikel 94 1.

For at kunne varetage deres opgaver i henhold til afsnit II-VI i denne forordning skal de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret som minimum have følgende tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til:

a) 

at kræve, at personer stiller oplysninger og dokumenter til rådighed, som ifølge de kompetente myndigheder kan være relevante for varetagelsen af deres opgaver

b) 

at suspendere eller kræve, at en udbyder af kryptoaktivtjenester suspenderer leveringen af kryptoaktivtjenester i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

c) 

at forbyde leveringen af kryptoaktivtjenester, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt

d) 

at offentliggøre eller kræve, at en udbyder af kryptoaktivtjenester offentliggør alle væsentlige oplysninger, som kan have indflydelse på leveringen af de pågældende kryptoaktivtjenester, for at sikre beskyttelsen af kundernes, navnlig de private indehaveres, interesser eller et markedets smidige funktion

e) 

at offentliggøre den kendsgerning, at en kryptoaktivtjenesteudbyder ikke overholder sine forpligtelser

f) 

at suspendere eller kræve, at en udbyder af kryptoaktivtjenester suspenderer leveringen af kryptoaktivtjenester, hvis de kompetente myndigheder finder, at kryptoaktivtjenesteudbyderens situation er af en sådan art, at leveringen af kryptoaktivtjenesten vil være til skade for kundernes, navnlig de private indehaveres, interesser

g) 

at kræve, at eksisterende kontrakter overføres til en anden udbyder af kryptoaktivtjenester i tilfælde, hvor en kryptoaktivtjenesteudbyders tilladelse inddrages i henhold til artikel 64, og efter aftale med kunderne og den udbyder af kryptoaktivtjenester, som kontrakterne skal overføres til

h) 

hvor der er grund til at antage, at en person leverer kryptoaktivtjenester uden tilladelse, at påbyde øjeblikkelig indstilling af aktiviteten uden forudgående varsel eller indførelsen af en frist

i) 

at kræve, at udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, eller udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens ændrer deres hvidbog om kryptoaktiver eller yderligere ændrer deres ændrede hvidbog om kryptoaktiver, hvis de finder, at hvidbogen om kryptoaktiver eller den ændrede hvidbog om kryptoaktiver ikke indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6, 19 eller 51

j) 

at kræve, at udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, eller udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, ændrer deres markedsføringskommunikation, hvis de finder, at markedsføringskommunikationen ikke opfylder kravene i denne forordnings artikel 7, 29 eller 53

k) 

at kræve, at udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, eller udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens inkluderer supplerende oplysninger i deres hvidbøger om kryptoaktiver, når det er nødvendigt af hensyn til den finansielle stabilitet eller beskyttelsen af kryptoaktivindehavernes, navnlig de private indehaveres, interesser

l) 

at suspendere et udbud til offentligheden eller en optagelse til handel af kryptoaktiver i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om overtrædelse af denne forordning

m) 

at forbyde et udbud til offentligheden eller en optagelse til handel af kryptoaktiver, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis der er begrundet mistanke om, at den vil blive overtrådt

n) 

at suspendere eller at kræve, at en udbyder af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, suspenderer handelen med kryptoaktiver i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

o) 

at forbyde handel med kryptoaktiver på en handelsplatform for kryptoaktiver, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis der er begrundet mistanke om, at den vil blive overtrådt

p) 

at suspendere eller forbyde markedsføringskommunikation, hvis der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

q) 

at kræve, at udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, udstedere af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, eller relevante udbydere af kryptoaktivtjenester ophører med eller suspenderer markedsføringskommunikation i højst 30 på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

r) 

at offentliggøre den kendsgerning, at en udbyder, en person, der anmoder om optagelse til handel af et kryptoaktiv, eller en udsteder af en aktivbaseret tokens eller e-pengetoken ikke overholder sine forpligtelser i henhold til denne forordning

s) 

at offentliggøre eller kræve, at udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel af et kryptoaktiv, eller udstederen af den aktivbaserede token eller e-pengetokenen offentliggør alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af det kryptoaktiv, der udbydes til offentligheden eller optages til handel, for at sikre beskyttelsen af kryptoaktivindehavernes, navnlig de private indehaveres, interesser eller markedets smidige funktion

t) 

at suspendere eller at kræve, at en udbyder af kryptoaktivtjenester, der driver handelsplatformen for kryptoaktiver, suspenderer kryptoaktiver fra handel, hvis de mener, at situationen for udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel af et kryptoaktiv, eller udstederen af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken er af en sådan art, at handel vil være til skade for kryptoaktivindehavernes, navnlig de private indehaveres, interesser

u) 

hvis der er grund til at antage, at en person udsteder aktivbaserede tokens eller e-pengetokens uden tilladelse, eller en person udbyder eller anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, uden en hvidbog om kryptoaktiver meddelt i overensstemmelse med artikel 8, at påbyde øjeblikkelig indstilling af aktiviteten uden forudgående varsel eller indførelsen af en frist

v) 

at træffe enhver form for foranstaltning for at sikre, at en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, en udsteder af en aktivbaseret token eller en e-pengetoken eller en udbyder af kryptoaktivtjenester overholder denne forordning, herunder at kræve indstilling af enhver praksis eller adfærd, som efter den kompetente myndigheds mening er i strid med denne forordning

w) 

at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i enhver form

x) 

at outsource kontroller eller undersøgelser til revisorer eller sagkyndige

y) 

at kræve, at en fysisk person fjernes fra ledelsesorganet hos en udsteder af en aktivbaseret tokens eller hos en udbyder af kryptoaktivtjenester

z) 

at anmode enhver person om at tage skridt til at reducere sine positioner vedrørende eller sin eksponering for kryptoaktiver

aa) 

hvis der ikke findes andre effektive midler til at bringe overtrædelsen af denne forordning til ophør og med henblik på at undgå risiko for alvorlig skade på kundernes og kryptoaktivindehavernes interesser, at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder ved at anmode en tredjepart eller en offentlig myndighed om at gennemføre sådanne foranstaltninger, til at:

i) 

fjerne indhold eller begrænse adgang til en onlinegrænseflade eller kræve, at der tydeligt vises en advarsel til kunder og indehavere af kryptoaktiver, når de får adgang til en onlinegrænseflade

ii) 

kræve, at en udbyder af hostingtjenester fjerner, umuliggør eller begrænser adgang til en onlinegrænseflade, eller

iii) 

kræve, at domæneadministratorer og -registratorer sletter et fuldt kvalificeret domænenavn, og tillader, at den berørte kompetente myndighed registrerer det

ab) 

at kræve, at en udsteder af en aktivbaseret token eller e-pengetoken i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 3, eller artikel 58, stk. 3, indfører et mindstebeløb eller begrænser det udstedte beløb.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav