+Artikel 105 2.

Artikel 105 2.

En kompetent myndighed træffer kun en foranstaltning i henhold til stk. 1, såfremt den med rimelighed finder det godtgjort, at:

a) 

et kryptoaktiv giver anledning til væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller udgør en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i mindst én medlemsstat

b) 

de gældende krav i henhold til EU-retten, der finder anvendelse på det pågældende kryptoaktiv eller den pågældende kryptoaktivtjeneste, ikke imødegår i tilstrækkelig grad de i litra a) omhandlede risici, og at problemet ikke kan håndteres på en bedre måde ved at styrket tilsynet med eller håndhævelsen af de eksisterende krav

c) 

foranstaltningen er forholdsmæssig under hensyntagen til arten af de risici, der er identificeret, hvor avancerede de berørte investorer eller markedsdeltagere er, og den sandsynlige virkning af foranstaltningen for investorer og markedsdeltagere, der kan besidde, anvende eller udnytte det pågældende kryptoaktiv eller den pågældende kryptoaktivtjeneste

d) 

de kompetente myndigheder grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen, og

e) 

foranstaltningen ikke har en forskelsbehandlende virkning på tjenester eller aktiviteter, der udbydes fra en anden medlemsstat.

Hvis betingelserne i nærværende stykkes første afsnit er opfyldt, kan den kompetente myndighed af forsigtighedsgrunde indføre det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, før et kryptoaktiv markedsføres, distribueres eller afsættes til kunder.

Den kompetente myndighed kan beslutte kun at anvende det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, under visse omstændigheder eller at gøre det til genstand for undtagelser.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav