+Artikel 16 2b.

Artikel 16 2b.

En FAIF, der forvalter en åben AIF, skal med henblik på at sikre, at den er i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2, vælge mindst to relevante likviditetsstyringsværktøjer fra dem, der er omhandlet i bilag V, punkt 2-8, efter at have foretaget en egnethedsvurdering for så vidt angår AIF'ens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik. FAIF'en inkluderer disse værktøjer i AIF'ens regler eller vedtægter til eventuel anvendelse i AIF'ens investorers interesse. Dette valg må ikke kun omfatte de værktøjer, der er omhandlet i bilag V, punkt 5 og 6.

Som en undtagelse fra det første afsnit, kan en FAIF beslutte at vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj fra dem, der er omhandlet i bilag V, punkt 2-8, for en AIF, den forvalter, hvis den pågældende AIF er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 ( 17 ).

FAIF'en implementerer detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj. Det i første og andet afsnit omhandlede valg og de detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering meddeles de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland.

Indløsning i naturalier som omhandlet i bilag V, punkt 8, kan kun aktiveres for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af AIF'ens aktiver.

Uanset dette stykkes fjerde afsnit skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af AIF'ens aktiver, hvis AIF'en udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med AIF'ens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende AIF er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i direktiv 2014/65/EU.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav