+Artikel 14 Gennemsigtig oplysning, meddelelser og nærmere regler for udøvelsen af den registreredes rettigheder
---+Artikel 14 1
---+Artikel 14 2
---+Artikel 14 3
---+Artikel 14 4
---+Artikel 14 5
---+Artikel 14 6
---+Artikel 14 7
---+Artikel 14 8

Artikel 14 Gennemsigtig oplysning, meddelelser og nærmere regler for udøvelsen af den registreredes rettigheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 14 1

1.   Den dataansvarlige træffer passende foranstaltninger til at give enhver oplysning som omhandlet i artikel 15 og 16 og enhver meddelelse i henhold til artikel 17-24 og artikel 35 om behandling til den registrerede i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog, navnlig når oplysninger specifikt er rettet mod et barn. Oplysningerne gives skriftligt eller med andre midler, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, elektronisk. Når den registrerede anmoder om det, kan oplysningerne gives mundtligt, forudsat at den registreredes identitet påvises med andre midler.

Artikel 14 2

2.   Den dataansvarlige letter udøvelsen af den registreredes rettigheder i henhold til artikel 17-24. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, må den dataansvarlige ikke afvise at efterkomme den registreredes anmodning om at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 17-24, medmindre den dataansvarlige påviser, at vedkommende ikke er i stand til at identificere den registrerede.

Artikel 14 3

3.   Den dataansvarlige oplyser uden unødig forsinkelse og i alle tilfælde senest en måned efter modtagelsen af anmodningen den registrerede om foranstaltninger, der træffes på baggrund af en anmodning i henhold til artikel 17-24. Denne periode kan om nødvendigt forlænges med to måneder under hensyntagen til anmodningernes kompleksitet og antal. Den dataansvarlige underretter den registrerede om enhver sådan forlængelse senest en måned efter modtagelsen af anmodningen sammen med begrundelsen for forsinkelsen. Hvis den registrerede indgiver en anmodning elektronisk, meddeles oplysningerne så vidt muligt elektronisk, medmindre den registrerede anmoder om andet.

Artikel 14 4

4.   Hvis den dataansvarlige ikke træffer foranstaltninger i anledning af den registreredes anmodning, underretter den dataansvarlige straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen den registrerede om årsagen hertil og om muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og indbringe sagen for en retsinstans.

Artikel 14 5

5.   Oplysninger, der gives i henhold til artikel 15 og 16, og enhver meddelelse og enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 17-24 og artikel 35, er gratis. Hvis anmodninger fra en registreret er åbenbart grundløse eller overdrevne, især fordi de gentages, kan den dataansvarlige afvise at efterkomme anmodningen. Bevisbyrden for, at anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven, påhviler den dataansvarlige.

Artikel 14 6

6.   Uden at det berører artikel 12 kan den dataansvarlige, hvis der hersker rimelig tvivl om identiteten af den fysiske person, der fremsætter en anmodning som omhandlet i artikel 17-23, anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte den registreredes identitet.

Artikel 14 7

7.   De oplysninger, der skal gives til registrerede i henhold til artikel 15 og 16, kan gives sammen med standardiserede ikoner for at give et meningsfuldt overblik over den planlagte behandling på en klart synlig, letforståelig og letlæselig måde. Hvis ikonerne præsenteres elektronisk, skal de være maskinlæsbare.

Artikel 14 8

8.   Hvis Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 12, stk. 8, i forordning (EU) 2016/679, der fastlægger de oplysninger, som skal fremgå af ikonerne og procedurerne for tilvejebringelse af standardiserede ikoner, tilvejebringer Unionens institutioner og organer, hvor det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 15 og 16, sammen med sådanne standardiserede ikoner.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav