+Artikel 58 Beføjelser
---+Artikel 58 1
---+Artikel 58 2
---+Artikel 58 3
---+Artikel 58 4
---+Artikel 58 5

Artikel 58 Beføjelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 58 1

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har følgende undersøgelsesbeføjelser:

a)

at give den dataansvarlige og databehandleren påbud om at give alle oplysninger, der kræves for udførelsen af vedkommendes opgaver

b)

at foretage undersøgelser i form af databeskyttelsesrevisioner

c)

at underrette den dataansvarlige eller databehandleren om en påstået overtrædelse af denne forordning

d)

fra den dataansvarlige eller databehandleren at få adgang til alle personoplysninger og oplysninger, der er nødvendige for at varetage vedkommendes opgaver

e)

at få adgang til alle lokaler hos den dataansvarlige og databehandleren, herunder til databehandlingsudstyr og -midler, i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 58 2

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har følgende sanktionsbeføjelser:

a)

at udstede advarsler til en dataansvarlig eller en databehandler om, at de planlagte behandlingsaktiviteter sandsynligvis vil være i strid med denne forordning

b)

at udtale kritik af en dataansvarlig eller en databehandler, hvis behandlingsaktiviteter har været i strid med denne forordning

c)

at forelægge sager for den dataansvarlige eller databehandleren og om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

d)

at give den dataansvarlige eller databehandleren påbud om at imødekomme den registreredes anmodninger om at udøve sine rettigheder i henhold til denne forordning

e)

at give den dataansvarlige eller databehandleren påbud om at bringe behandlingsaktiviteter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og, hvis det er hensigtsmæssigt, på en nærmere angivet måde og inden for en nærmere angivet frist

f)

at give den dataansvarlige påbud om at underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden

g)

midlertidigt eller definitivt at begrænse, herunder forbyde, behandling

h)

at give påbud om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling i henhold til artikel 18, 19 og 20 og give meddelelse om sådanne handlinger til de modtagere, som personoplysningerne er videregivet til i henhold til artikel 19, stk. 2, og artikel 21

i)

at pålægge en administrativ bøde i henhold til artikel 66 i tilfælde af en af Unionens institutioners eller et af Unionens organers manglende overholdelse af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i litra d)-h) og j) i dette stykke, afhængigt af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde

j)

at påbyde suspension af overførsel af oplysninger til en modtager i en medlemsstat, et tredjeland eller til en international organisation.

Artikel 58 3

3.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har følgende godkendelses- og rådgivningsbeføjelser:

a)

at rådgive de registrerede i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder

b)

at rådgive den dataansvarlige efter den i artikel 40 omhandlede procedure for forudgående høring, og i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2

c)

på eget initiativ eller på anmodning at afgive udtalelser til Unionens institutioner og organer samt offentligheden om ethvert spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger

d)

at vedtage standardbestemmelser om databeskyttelse som omhandlet i artikel 29, stk. 8, og i artikel 48, stk. 2, litra c)

e)

at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet i artikel 48, stk. 3, litra a)

f)

at godkende administrative ordninger som omhandlet i artikel 48, stk. 3, litra b)

g)

at godkende eller undlade at godkende behandlingsaktiviteter i henhold til gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 40, stk. 4.

Artikel 58 4

4.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har beføjelse til at indbringe sager for EU-Domstolen på de betingelser, der er fastsat i traktaterne, og til at intervenere i retssager ved EU-Domstolen.

Artikel 58 5

5.   Udøvelsen af de beføjelser, der tillægges Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i medfør af denne artikel, er underlagt passende garantier, herunder effektive retsmidler og retfærdig procedure som fastsat i EU-retten.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav