2. Den dataansvarlige gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der gennem standardindstillinger sikrer, at kun operationelle personoplysninger, der er tilstrækkelige, relevante og ikke uforholdsmæssige i forhold til formålet med behandlingen, behandles. Denne forpligtelse gælder den mængde operationelle personoplysninger, der indsamles, og omfanget af deres behandling samt deres opbevaringsperiode og tilgængelighed. Sådanne foranstaltninger skal navnlig gennem standardindstillinger sikre, at operationelle personoplysninger ikke uden den pågældende fysiske persons indgriben stilles til rådighed for et ubegrænset antal fysiske personer.