+Artikel 12g Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder
---+Artikel 12g 1.
---+Artikel 12g 2.
---+Artikel 12g 2a.
---+Artikel 12g 2b.
---+Artikel 12g 3.
---+Artikel 12g 4.
|
Artikel 12g Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12g 1.
|
Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed eller af en tredjelandsenhed, men som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 12d på individuel basis. Afviklingsinstansen kan efter at have hørt de kompetente myndigheder, herunder ECB, beslutte at anvende kravet i denne artikel på en enhed som omhandlet i artikel 2, litra b), eller på et finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 2, litra c), som er et datterselskab af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed. Uanset dette stykkes første afsnit skal EU-moderselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder, men som er datterselskaber af tredjelandsenheder, opfylde kravene i artikel 12d og 12e på en konsolideret situation. Uanset første og andet afsnit kan afviklingsinstansen beslutte at fastsætte kravet i artikel 12d på en konsolideret situation for et datterselskab som omhandlet i dette stykke, hvis afviklingsinstansen konkluderer, at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
datterselskabet opfylder en af følgende betingelser:
i)
datterselskabet besiddes direkte af afviklingsenheden, og:
—
afviklingsenheden er et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
—
både datterselskabet og afviklingsenheden er etableret i den samme deltagende medlemsstat og indgår i samme afviklingskoncern
—
afviklingsenheden besidder ikke direkte andre datterselskabsinstitutter som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/59/EU eller en datterenhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i nævnte direktiv, hvor den pågældende enhed er omfattet af kravet i nævnte direktivs artikel 45c eller 45f eller i denne forordnings artikel 12d eller 12g, end det pågældende datterselskab
—
datterselskabet vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af de fradrag, der kræves i henhold til artikel 72e, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013.
ii)
datterselskabet er kun omfattet af kravet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU på en konsolideret situation, og fastlæggelsen af kravet i denne forordnings artikel 12d på en konsolideret situation vil med henblik på denne forordnings artikel 12d, stk. 1, litra b), ikke føre til en overvurdering af rekapitaliseringsbehovet i den koncerndel, der består af enheder inden for den pågældende konsolideringskreds, navnlig hvis likvidationsenheder forekommer inden for samme konsolideringskreds
b)
opfyldelse af kravet i artikel 12d på en konsolideret situation som erstatning for opfyldelsen af dette krav på individuelt grundlag forringer ikke i væsentlig grad noget af følgende:
i)
troværdigheden og gennemførligheden af koncernens afviklingsstrategi
ii)
datterselskabets evne til at opfylde sit kapitalgrundlagskrav efter udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og
iii)
tilstrækkeligheden af mekanismen til overførsel af interne tab og rekapitalisering, herunder nedskrivningen eller konverteringen i overensstemmelse med artikel 21 af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i det pågældende datterselskab eller i andre enheder i afviklingskoncernen.
For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 24b), litra b), skal de kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, men som ikke selv er afviklingsenheder, et centralt organ, der ikke selv er en afviklingsenhed, og afviklingsenheder, der ikke er omfattet af et krav i henhold til artikel 12f, stk. 3, overholde artikel 12d, stk. 6, på individuel basis. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til en enhed som omhandlet i nærværende stykke fastlægges på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 12d.
|
|
Artikel 12g 2.
|
Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til de enheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal opfyldes med en eller flere af følgende:
a)
passiver
i)
der udstedes til og købes af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra den enhed, der er omfattet af denne artikel, eller der udstedes til og købes af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 21 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet
ii)
der opfylder kriterierne i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, bortset fra artikel 72b, stk. 2, litra b), c), k), l) og m), og artikel 72b, stk. 3-5, i nævnte forordning
iii)
der ved almindelig insolvensbehandling er efterstillet passiver, der ikke opfylder betingelsen i nr. i) og ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav
iv)
der er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 21, på en måde som er i overensstemmelse med afviklingskoncernens afviklingsstrategi, navnlig ved ikke at berøre afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet
v)
for hvilke erhvervelsen af ejerskab ikke direkte eller indirekte er finansieret af den af denne artikel omfattede enhed
vi)
for hvilke de bestemmelser, som regulerer dem, ikke eksplicit eller implicit angiver, at passiverne ville blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb, alt efter hvad der er relevant, af den af denne artikel omfattede enhed i andre tilfælde end i forbindelse med den pågældende enheds insolvens eller likvidation, og enheden ikke tilkendegiver dette på anden måde
vii)
for hvilke de bestemmelser, som regulerer dem, ikke giver indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med den af denne artikel omfattede enheds insolvens eller likvidation
viii)
for hvilke størrelsen af de forfaldne rente- eller udbyttebetalinger ikke vil blive ændret på baggrund af kreditsituationen for den af denne artikel omfattede enhed eller dens moderselskab
b)
kapitalgrundlag som følger:
ii)
andet kapitalgrundlag, der:
—
udstedes til og købes af enheder, der indgår i samme afviklingskoncern, eller
—
udstedes til og købes af enheder, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 21 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
|
|
Artikel 12g 2a.
|
Hvis en enhed som omhandlet i stk. 1 opfylder kravet i artikel 12a, stk. 1, på en konsolideret situation, skal enhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver omfatte følgende passiver, der er udstedt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, litra a), af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som indgår i konsolideringen af den pågældende enhed:
a)
passiver udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, som ikke indgår i konsolideringen af den enhed, der opfylder kravet i artikel 12a, stk. 1, på en konsolideret situation
b)
passiver udstedt til en eksisterende aktionær, der ikke er en del af samme afviklingskoncern.
|
|
Artikel 12g 2b.
|
De passiver, der er omhandlet i denne artikels stk. 2a, litra a) og b), må ikke overstige det beløb, der er fastsat ved fra beløbet for det i artikel 12, stk. 1, omhandlede krav, der gælder for det datterselskab, der indgår i konsolideringen, at trække summen af følgende:
a)
passiver udstedt til og købt af den enhed, der opfylder kravet i artikel 12a, stk. 1, på en konsolideret situation, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, som indgår i konsolideringen af den pågældende enhed
b)
det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, litra b).
|
|
Artikel 12g 3.
|
Afviklingsinstansen kan tillade, at kravet omhandlet i artikel 12a, stk. 1, opfyldes helt eller delvist med en garanti fra afviklingsenheden, der opfylder følgende betingelser:
a)
både datterselskabet og afviklingsenheden er etableret i den samme deltagende medlemsstat og indgår i samme afviklingskoncern
b)
afviklingsenheden opfylder det krav, der er fastsat i artikel 12f
c)
garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer til beløbet af det krav, som garantien træder i stedet for
d)
garantien udløses, når datterselskabet ikke kan indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder, eller når der er blevet truffet en beslutning om datterselskabet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, alt efter hvad der indtræffer først
e)
der stilles sikkerhed for garantien gennem en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (
7
) for mindst 50 % af dens beløb
f)
den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien opfylder kravene i artikel 197 i forordning (EU) nr. 575/2013, hvilket efter passende konservative haircuts er tilstrækkeligt til at dække det beløb, der stilles sikkerhed for som omhandlet i litra e)
g)
den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien er ubehæftet og anvendes navnlig ikke som underliggende sikkerhedsstillelse for andre garantier
h)
sikkerhedsstillelsen har en effektiv løbetid, som opfylder den samme løbetidsbetingelse som i artikel 72c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, og
i)
der er ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle barrierer for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til det relevante datterselskab, herunder hvis der træffes en afviklingsforanstaltning over for afviklingsenheden.
Med henblik på første afsnit, litra i), forelægger afviklingsenheden efter anmodning fra Afviklingsinstansen en uafhængig skriftlig og begrundet juridisk udtalelse eller godtgør på anden tilfredsstillende vis, at der ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle barrierer er for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til det relevante datterselskab.
|
|
Artikel 12g 4.
|
Hvis datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller et EU-moderselskab og dets datterinstitutter i overensstemmelse med den globale afviklingsstrategi ikke er afviklingsenheder, og medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium, hvis et sådant er oprettet i henhold til artikel 89 i direktiv 2014/59/EU, er enige i denne strategi, skal datterselskaber, der er etableret i Unionen eller, på konsolideret grundlag, EU-moderselskabet, opfylde kravet i nærværende forordnings artikel 12a, stk. 1, ved at udstede de instrumenter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a) og b), til en af følgende:
a)
deres endelige moderselskab, der er etableret i et tredjeland
b)
dette endelige moderselskabs datterselskaber, der er etableret i samme tredjeland
c)
andre enheder på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra a), nr. i), og litra b), nr. ii).
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|