+Artikel 33 Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
---+Artikel 33 1.
---+Artikel 33 2.
---+Artikel 33 3.
---+Artikel 33 4.
---+Artikel 33 5.
|
Artikel 33 Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 33 1.
|
Denne artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en international aftale som omhandlet i artikel 93, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, med det relevante tredjeland træder i kraft. De finder også anvendelse efter ikrafttrædelsen af en international aftale med det relevante tredjeland som omhandlet i artikel 93, stk. 1, i nævnte direktiv, i det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke er omfattet af denne aftale.
|
|
Artikel 33 2.
|
Afviklingsinstansen foretager en vurdering og afgiver en henstilling rettet til de nationale afviklingsmyndigheder vedrørende anerkendelse og håndhævelse af afviklingsprocedurer gennemført af tredjelandes afviklingsmyndigheder i relation til et tredjelandsinstitut eller et tredjelandsmoderselskab, som har
a)
et eller flere datterselskaber i Unionen etableret i en eller flere deltagende medlemsstater eller
b)
aktiver, rettigheder eller forpligtelser, som er beliggende i en eller flere deltagende medlemsstater eller er omfattet af de deltagende medlemsstaters ret.
Afviklingsinstansen foretager sin vurdering efter høring af de nationale afviklingsmyndigheder og, såfremt der er oprettet et europæisk afviklingskollegium i henhold til artikel 89 i direktiv 2014/59/EU, med afviklingsmyndighederne i ikkedeltagende medlemsstater. Der skal ved vurderingen tages fornødent hensyn til interesserne for hver enkelt af de deltagende medlemsstater, hvori et tredjelandsinstitut eller et tredjelandsmoderselskab opererer, og navnlig til den virkning, som anerkendelse og håndhævelse af tredjelandsafviklingsproceduren kan få på koncernens andre dele og på den finansielle stabilitet i de pågældende medlemsstater.
|
|
Artikel 33 3.
|
Afviklingsinstansen skal henstille, at de i stk. 1 omhandlede afviklingsprocedurer ikke anerkendes eller håndhæves, hvis den vurderer,
a)
at tredjelandets afviklingsprocedurer vil indvirke negativt på den finansielle stabilitet i en deltagende medlemsstat,
b)
at tredjelandets afviklingsprocedurer ikke vil sikre kreditorer, herunder navnlig indskydere, der befinder sig eller skal modtage betaling i en deltagende medlemsstat, samme behandling som tredjelandskreditorer og -indskydere med tilsvarende lovfæstede rettigheder,
c)
at anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandets afviklingsprocedurer vil have væsentlige finanspolitiske konsekvenser for den deltagende medlemsstat, eller
d)
at virkningerne af en sådan anerkendelse eller håndhævelse vil stride mod den deltagende medlemsstats nationale ret.
|
|
Artikel 33 4.
|
De nationale afviklingsmyndigheder skal efterkomme Afviklingsinstansens henstilling og anmode om at få afviklingsprocedurerne anerkendt eller håndhævet på deres respektive områder eller, i en begrundet udtalelse til Afviklingsinstansen, forklare, hvorfor de ikke kan efterkomme dens henstilling.
|
|
Artikel 33 5.
|
De nationale afviklingsmyndigheder skal i forbindelse med udøvelsen af afviklingsbeføjelser over for tredjelandsenheder i relevant omfang udøve de beføjelser, de er tillagt i medfør af bestemmelserne i artikel 94, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|