+Artikel 34 Anmodninger om oplysninger
---+Artikel 34 1.
---+Artikel 34 2.
---+Artikel 34 3.
---+Artikel 34 4.
---+Artikel 34 5.
---+Artikel 34 6.

Artikel 34 Anmodninger om oplysninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 34 1.

►M6  Afviklingsinstansen kan under fuld udnyttelse af alle de oplysninger, som ECB allerede råder over, herunder de oplysninger, som indsamles af medlemmerne af ESCB i overensstemmelse med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, eller af alle de oplysninger, som de nationale kompetente myndigheder, ESRB, EBA, ESMA eller EIOPA råder over, gennem de nationale afviklingsmyndigheder eller direkte, efter at have underrettet de nationale afviklingsmyndigheder, kræve at følgende juridiske eller fysiske personer i overensstemmelse med den procedure og i den form, Afviklingsinstansen har anmodet om, giver den alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver: ◄

a) 

enheder som omhandlet i artikel 2

b) 

ansatte i enheder som omhandlet i artikel 2

c) 

tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i artikel 2, har outsourcet funktioner eller aktiviteter til.

Artikel 34 2.
De enheder og personer, som er omhandlet i stk. 1, skal stille de oplysninger til rådighed, som kræves i henhold til nævnte stykke. Krav om tavshedspligt fritager ikke disse enheder og personer fra forpligtelsen til at stille oplysningerne til rådighed. At de krævede oplysninger stilles til rådighed, betragtes ikke som et brud på kravene om tavshedspligt.
Artikel 34 3.
Hvis Afviklingsinstansen modtager oplysninger direkte fra disse enheder og personer, stiller den disse oplysninger til rådighed for de berørte nationale afviklingsmyndigheder.
Artikel 34 4.
Afviklingsinstansen skal på et ad hoc-grundlag eller løbende kunne indhente alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner i henhold til denne forordning, navnlig om kapital, likviditet, aktiver og passiver for så vidt angår alle institutter, der er omfattet af dens afviklingsbeføjelser.
Artikel 34 5.
Afviklingsinstansen, ECB, medlemmerne af ESCB, de kompetente nationale myndigheder, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder kan udarbejde aftalememoranda med en procedure for udveksling af oplysninger. Udveksling af oplysninger mellem Afviklingsinstansen, ECB og andre medlemmer af ESCB, de kompetente nationale myndigheder, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder betragtes ikke som et brud på kravene om tavshedspligt.
Artikel 34 6.
De kompetente nationale myndigheder, ECB, medlemmerne af ESCB, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder samarbejder med Afviklingsinstansen for at fastslå, om nogle af eller alle de krævede oplysninger allerede foreligger på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes. Hvis sådanne oplysninger foreligger, stiller de kompetente nationale myndigheder, ECB og andre medlemmer af ESCB, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA eller de nationale afviklingsmyndigheder disse oplysninger til rådighed for Afviklingsinstansen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav