Artikel 14 Vurdering af koncerners afviklingsmuligheder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med afviklingsmyndighederne for datterselskaber efter høring af den koncerntilsynsførende og tilsynsmyndighederne for sådanne datterselskaber vurderer, i hvilket omfang koncerner kan afvikles uden en antagelse om eventuel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, hvor det er muligt og relevant, ud over anvendelse af forsikringsgarantiordninger eller af eventuelle finansieringsordninger.

2.   En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndighederne enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller afvikler en sådan koncern ved at anvende afviklingsværktøjer på og udøve afviklingsbeføjelser for så vidt angår koncernenhederne, hvis de nemt kan skilles ud i tide, eller på anden vis i henhold til national ret.

De i artikel 70 omhandlede afviklingskollegier tager hensyn til vurderingen af koncernens afviklingsmuligheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner.

3.   Hvis en afviklingsmyndighed konkluderer, at en afviklingshandling kan være nødvendig i samfundets interesse, fordi likvidation ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang, følger den de på hinanden følgende faser med henblik på:

4.   Koncernafviklingsmyndighederne foretager vurderingen af koncerners afviklingsmuligheder samtidig med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanerne i henhold til artikel 10. Vurderingen foretages efter den i artikel 11 fastsatte beslutningsprocedure. Når koncernafviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering, ser de som minimum på de afviklingsmulighedsdimensioner, der er anført i bilaget.

5.   Med henblik på vurderingen af afviklingsmuligheder kan koncernafviklingsmyndigheden anmode koncernenhederne om at forelægge alle nødvendige oplysninger.