+Artikel 28 Principper for anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet
---+Artikel 28 1
---+Artikel 28 2
---+Artikel 28 3
---+Artikel 28 4
---+Artikel 28 5
---+Artikel 28 6
---+Artikel 28 7

Artikel 28 Principper for anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 28 1

1.   Med forbehold af artikel 31, stk. 5 og 6, og artikel 67, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at anvende værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet uden at indhente samtykke fra aktionærerne i det selskab, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end køberen eller overgangsselskabet, og uden at skulle overholde andre selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav end kravene i artikel 29.

Artikel 28 2

2.   Med forbehold af artikel 26, stk. 2 og 5, tilfalder en modydelse, der betales af køberen eller overgangsselskabet:

a)

ejerne af aktierne eller af andre ejerskabsinstrumenter, når sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som er udstedt af det selskab, der er under afvikling, er blevet overført fra indehaverne af disse aktier eller instrumenter til køberen eller overgangsselskabet

b)

det selskab, der er under afvikling, når nogle eller alle aktiver eller passiver i det selskab, der er under afvikling, er blevet overført til køberen eller overgangsselskabet.

Artikel 28 3

3.   Enhver modydelse, der betales af et porteføljeadministrationsselskab som omhandlet i artikel 30, stk. 2, med hensyn til de aktiver, rettigheder eller passiver, der er erhvervet direkte fra det selskab, der er under afvikling, tilfalder det selskab, der er under afvikling, jf. dog artikel 26, stk. 2 og 5. Modydelser kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.

Artikel 28 4

4.   Overførsler, der foretages ved anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, er omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne i afsnit III, kapitel V.

Artikel 28 5

5.   Afviklingsmyndighederne kan anvende værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet og overgangsselskabsværktøjet mere end én gang for at foretage supplerende overførsler, når det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene.

Artikel 28 6

6.   Medlemsstaterne sikrer, at en køber eller et overgangsselskab som omhandlet i stk. 1 kan fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og i relevant omfang adgang til betalings-, clearing- og afregningssystemer, børser og forsikringsgarantiordninger som det selskab, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen eller overgangsselskabet opfylder medlemskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.

I tilfælde hvor ikke alle kriterierne i første afsnit er opfyldt, sikrer medlemsstaterne, hvor det er relevant, at:

a)

medlemskab af eller deltagelse i betalings-, clearing- og afregningssystemer, børser og forsikringsgarantiordninger ikke nægtes på grund af, at køberen eller overgangsselskabet ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at en sådan rating ikke svarer til de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne

b)

hvis køberen eller overgangsselskabet ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et betalings-, clearing- eller afregningssystem, en børs eller forsikringsgarantiordning, udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en af afviklingsmyndighederne fastsat periode på højst 24 måneder, som kan fornyes af afviklingsmyndigheden efter ansøgning herom fra køberen eller overgangsselskabet.

Artikel 28 7

7.   Uden at dette berører afsnit III, kapitel V, har aktionærer eller kreditorer i det selskab, der er under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres ved anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver og passiver, virksomhedssalgsværktøjet eller overgangsselskabsværktøjet, ikke rettigheder eller krav i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver eller i forbindelse med administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet eller den øverste ledelse for overgangsselskabet eller porteføljeadministrationsselskabet.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav