Artikel 74 Koncernafvikling, der involverer det endelige moderselskab

1.   En koncernafviklingsmyndighed, som beslutter, at det endelige moderselskab, som den har ansvaret for, opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 3, giver straks underretning om de oplysninger, der er omhandlet i artikel 73, stk. 2, til den koncerntilsynsførende og til de andre medlemmer af afviklingskollegiet for den pågældende koncern.

Afviklingshandlingerne eller insolvensforanstaltningerne i artikel 73, stk. 2, litra c), kan omfatte iværksættelse af en koncernafviklingsordning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 73, stk. 7, i følgende tilfælde:

2.   Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden, ikke indeholder en koncernafviklingsordning, skal koncernafviklingsmyndigheden træffe sin afgørelse efter høring af afviklingskollegiets medlemmer.

3.   Hvis de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden, indeholder en koncernafviklingsordning, tager koncernafviklingsordningen form af en fælles afgørelse truffet af koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der har ansvar for de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen.

EIOPA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.   En afviklingsmyndighed, som er uenig i eller fraviger den koncernafviklingsordning, som er foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, eller som finder, at koncernafviklingsmyndigheden af hensyn til beskyttelsen af den finansielle stabilitet bør træffe uafhængige afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i koncernafviklingsordningen, over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-e), gør følgende:

Når en afviklingsmyndighed angiver begrundelsen for sin uenighed, tager den pågældende afviklingsmyndighed behørigt hensyn til koncernafviklingsplanerne, de potentielle virkninger af de uafhængige afviklingshandlinger og foranstaltninger, som den vil træffe, for den finansielle stabilitet, offentlige finanser, forsikringsgarantiordninger og eventuelle finansieringsordninger i de berørte medlemsstater og de potentielle virkninger af afviklingshandlingerne eller de andre foranstaltninger for andre dele af koncernen.

5.   Afviklingsmyndigheder, som er enige i den koncernafviklingsordning, som er foreslået af koncernafviklingsmyndigheden, kan nå frem til en fælles afgørelse om en koncernafviklingsordning, som omfatter koncernenheder i deres respektive medlemsstater uden deltagelse af de uenige afviklingsmyndigheder.

6.   Den fælles afgørelse, der er omhandlet i stk. 3 eller 5, og de i stk. 4 omhandlede afviklingshandlinger og foranstaltninger anerkendes som endelig og anvendes af afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.

7.   Myndighederne iværksætter straks alle de afviklingshandlinger og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-6, idet de tager behørigt hensyn til situationens hastende karakter.

8.   Hvis der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning, og afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger over for en koncernenhed, arbejder de tæt sammen i afviklingskollegiet for at nå frem til en koordineret afviklingsstrategi for alle berørte koncernenheder.

9.   Afviklingsmyndigheder, der iværksætter afviklingshandlinger over for en koncernenhed, underretter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse foranstaltninger og den løbende udvikling heraf.