En udsteder, der allerede har fået et registreringsdokument godkendt af en kompetent myndighed, skal kun udarbejde værdipapirnoten og i givet fald resuméet, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. I dette tilfælde godkendes værdipapirnoten og resuméet særskilt.
Hvis der efter godkendelsen af registreringsdokumentet er indtruffet en væsentlig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed vedrørende oplysningerne i registreringsdokumentet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, forelægges et tillæg til registreringsdokumentet til godkendelse senest samtidig med værdipapirnoten og resuméet. Retten til at trække en accept tilbage i henhold til artikel 23, stk. 2, gælder ikke i dette tilfælde.
Registreringsdokumentet og tillægget, i givet fald ledsaget af værdipapirnoten og resuméet, udgør et prospekt, når det er blevet godkendt af den kompetente myndighed.