+Artikel 21 Offentliggørelse af prospektet
---+Artikel 21 1.
---+Artikel 21 2.
---+Artikel 21 3.
---+Artikel 21 4.
---+Artikel 21 5.
---+Artikel 21 5a.
---+Artikel 21 5b.
---+Artikel 21 6.
---+Artikel 21 7.
---+Artikel 21 8.
---+Artikel 21 9.
---+Artikel 21 10.
---+Artikel 21 11.
---+Artikel 21 12.
---+Artikel 21 13.
|
Artikel 21 Offentliggørelse af prospektet
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 21 1.
|
Når prospektet er godkendt, gøres det tilgængeligt for offentligheden af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, i rimelig tid inden og senest ved påbegyndelsen af udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer.
▼M5
I tilfælde af et første udbud til offentligheden af aktier i en klasse, der optages til handel på et reguleret marked for første gang, skal prospektet gøres offentligt tilgængeligt mindst tre arbejdsdage før udbuddets afslutning.
▼B
|
|
Artikel 21 2.
|
Prospektet betragtes, uanset om der er tale om et enkelt dokument eller et prospekt bestående af særskilte dokumenter, som tilgængeligt for offentligheden, når det er offentliggjort i elektronisk form på et af følgende websteder:
a)
webstedet for udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked
b)
webstedet for de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder betalingsformidlere
c)
webstedet for det regulerede marked, hvor der søges optagelse til handel, eller, hvis der ikke søges optagelse til handel på et reguleret marked, webstedet for operatøren af MHF'en.
|
|
Artikel 21 3.
|
Prospektet offentliggøres i et særligt afsnit på webstedet, der er let tilgængeligt. Resuméet skal kunne downloades og udskrives og være i en søgbar elektronisk form, der ikke kan ændres.
Der skal i samme afsnit som prospektet, herunder om nødvendigt via hyperlinks, være adgang til dokumenterne med oplysninger integreret ved henvisning i prospektet, tillæggene til og/eller de endelige vilkår for prospektet samt en særskilt kopi af resuméet.
Det skal klart angives i den særskilte kopi af resuméet, hvilket prospekt den vedrører.
|
|
Artikel 21 4.
|
Adgang til prospektet må ikke være betinget af gennemførelsen af en registreringsproces, accept af en ansvarsfraskrivelse, der begrænser det juridiske ansvar, eller betaling af et gebyr. Advarsler med angivelse af, i hvilken eller hvilke jurisdiktioner et udbud eller en optagelse til handel foretages, betragtes ikke som en ansvarsfraskrivelse, der begrænser det juridiske ansvar.
|
|
Artikel 21 5.
|
Hjemlandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted alle godkendte prospekter eller som minimum listen over godkendte prospekter, herunder et hyperlink til de i stk. 3 omhandlede særlige afsnit på webstedet, og den anfører værtslandet eller værtslandene, hvis prospekterne meddeles i henhold til artikel 25. Den offentliggjorte liste, herunder hyperlinkene, ajourføres, og de enkelte elementer forbliver tilgængelige på webstedet som minimum i det i stk. 7 omhandlede tidsrum.
Samtidig med at den kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om godkendelsen af et prospekt eller af eventuelle tillæg hertil, sender den ESMA en elektronisk kopi af prospektet og af eventuelle tillæg hertil samt de oplysninger, der er nødvendige, for ESMA's klassificering i den i stk. 6 omhandlede opbevaringsmekanisme og for udarbejdelsen af den i artikel 47 omhandlede rapport.
Værtslandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted oplysninger om alle meddelelser modtaget i henhold til artikel 25.
|
|
Artikel 21 5a.
|
Et EU-opfølgningsprospekt skal klassificeres separat i den opbevaringsmekanisme, der er omhandlet i stk. 6, på en sådan måde, at det adskiller sig fra andre typer prospekter.
|
|
Artikel 21 5b.
|
Et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt klassificeres i den opbevaringsmekanisme, der er omhandlet i stk. 6, på en sådan måde, at det adskiller sig fra andre typer prospekter.
|
|
Artikel 21 6.
|
ESMA offentliggør på sit websted uden unødig forsinkelse alle prospekter modtaget fra de kompetente myndigheder, herunder eventuelle tillæg hertil, endelige vilkår og tilknyttede oversættelser, hvor det er relevant, samt oplysninger om det eller de enkelte værtslande, hvis prospekterne meddeles i henhold til artikel 25. Offentliggørelse sikres gennem en opbevaringsmekanisme, der giver offentligheden gratis adgang og søgefunktioner.
|
|
Artikel 21 7.
|
Alle godkendte prospekter forbliver offentligt tilgængelige i elektronisk form i mindst ti år efter offentliggørelsen på de i stk. 2 og 6 omhandlede websteder.
Hvis der anvendes hyperlinks til oplysninger, der er integreret ved henvisning i prospektet, tillæggene til og/eller de endelige vilkår for prospektet, skal sådanne hyperlinks være funktionelle i den periode, der er omhandlet i første afsnit.
|
|
Artikel 21 8.
|
Et godkendt prospekt skal indeholde en tydelig advarsel om, hvornår prospektets gyldighed udløber. Det skal også fremgå af advarslen, at forpligtelsen til at supplere et prospekt i tilfælde af væsentlige nye omstændigheder, fejl eller unøjagtigheder ikke finder anvendelse, når et prospekt ikke længere er gyldigt.
|
|
Artikel 21 9.
|
I tilfælde af et prospekt, der omfatter flere særskilte dokumenter og/eller integrerer oplysninger ved henvisning, kan de dokumenter og oplysninger, der udgør prospektet, offentliggøres og distribueres særskilt, såfremt de pågældende dokumenter gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med stk. 2. Hvis et prospekt omfatter flere særskilte dokumenter i henhold til artikel 10, anføres det i hvert af disse integrerede dokumenter, med undtagelse af de dokumenter, der er integreret ved henvisning, at de kun udgør en del af prospektet, og hvor de øvrige integrerede dokumenter er tilgængelige.
|
|
Artikel 21 10.
|
Den tekst og det format, som prospektet og eventuelle tillæg til prospektet består af, og som gøres tilgængelige for offentligheden, skal til enhver tid være identisk med den originale udgave, der er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed.
|
|
Artikel 21 11.
|
Enhver potentiel investor kan efter anmodning få udleveret en gratis kopi af prospektet i elektronisk format fra udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne.
|
|
Artikel 21 12.
|
ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kravene vedrørende offentliggørelse af prospektet yderligere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 21 13.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de oplysninger, der er nødvendige, til klassificering af de prospekter, der er omhandlet i stk. 5, og de praktiske ordninger til at sikre, at disse data, herunder værdipapirers ISIN og udstederes, udbyderes og garanters LEI-koder, er maskinlæsbare.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 21. juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|