Hjemlandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted alle godkendte prospekter eller som minimum listen over godkendte prospekter, herunder et hyperlink til de i stk. 3 omhandlede særlige afsnit på webstedet, og den anfører værtslandet eller værtslandene, hvis prospekterne meddeles i henhold til artikel 25. Den offentliggjorte liste, herunder hyperlinkene, ajourføres, og de enkelte elementer forbliver tilgængelige på webstedet som minimum i det i stk. 7 omhandlede tidsrum.
Samtidig med at den kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om godkendelsen af et prospekt eller af eventuelle tillæg hertil, sender den ESMA en elektronisk kopi af prospektet og af eventuelle tillæg hertil samt de oplysninger, der er nødvendige, for ESMA's klassificering i den i stk. 6 omhandlede opbevaringsmekanisme og for udarbejdelsen af den i artikel 47 omhandlede rapport.
Værtslandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted oplysninger om alle meddelelser modtaget i henhold til artikel 25.