+Artikel 21a 1.

Artikel 21a 1.

Fra den 10. juli 2026 skal udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 4, litra f) og g), og stk. 5, første afsnit, litra e) og f), artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 21, stk. 1 og 9, og artikel 23, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 ( 16 ).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a) 

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b) 

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som oplysningerne vedrører

ii) 

for juridiske personer: identifikatoren for juridiske enheder for udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

for juridiske personer: udstederens størrelse efter kategori som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv) 

industrisektoren eller industrisektorerne for udstederens økonomiske aktiviteter som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra e), i nævnte forordning

v) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

vi) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav