Et registreringsdokument eller et universelt registreringsdokument, som der er givet meddelelse om i henhold til stk. 2, skal indeholde et tillæg med nøgleoplysningerne om udstederen som omhandlet i artikel 7, stk. 6. Godkendelsen af registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument skal omfatte tillægget.
Meddelelsen ledsages, hvor det er relevant i henhold til artikel 27, stk. 2, andet afsnit, og artikel 27, stk. 3, andet afsnit, af en oversættelse af tillægget til registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument, som udstederen, udbyderen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelse af registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument, har ladet udarbejde.
Ved udarbejdelsen af resuméet gengiver udstederen, udbyderen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, indholdet af tillægget uændret i den del, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b). Hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet kontrollerer ikke den pågældende del af resuméet.