+Artikel 27b Vurdering
---+Artikel 27b 1.
---+Artikel 27b 2.
---+Artikel 27b 3.
---+Artikel 27b 4.
---+Artikel 27b 5.
---+Artikel 27b 6.
---+Artikel 27b 7.

Artikel 27b Vurdering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 27b 1.

Ved vurderingen af den i artikel 27a, stk. 2, omhandlede underretning og de i artikel 27a, stk. 4, omhandlede oplysninger vurderer den kompetente myndighed for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af den CSD, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på CSD'en, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til alle følgende:

a) 

den påtænkte erhververs omdømme og finansielle soliditet

b) 

omdømme, viden, færdigheder og erfaring hos enhver person, som vil lede CSD'en som følge af den påtænkte erhvervelse

c) 

hvorvidt CSD'en vil kunne overholde og fortsætte med at overholde denne forordning

d) 

om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Ved vurderingen af den påtænkte erhververs finansielle soliditet er den kompetente myndighed særlig opmærksom på den type forretninger, der udøves eller påtænkes udøvet i den CSD, hvori erhvervelsen påtænkes.

Ved vurderingen af CSD'ens evne til at overholde denne forordning er den kompetente myndighed særlig opmærksom på, om den koncern, som CSD'en kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 27b 2.
De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller hvis de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger er ufuldstændige.
Artikel 27b 3.
Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
Artikel 27b 4.
Medlemsstaterne offentliggør en liste, der præciserer de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 27a, stk. 2. De påkrævede oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og skal være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, der ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
Artikel 27b 5.
Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede andele i den samme CSD, skal den uanset artikel 27a, stk. 2-5, behandle alle de påtænkte erhververe på ikkeforskelsbehandlende vis.
Artikel 27b 6.
De kompetente myndigheder udveksler hurtigst muligt alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. De kompetente myndigheder videregiver efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den CSD, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 27b 7.
ESMA udsteder i tæt samarbejde med EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 retningslinjer for vurderingen af egnetheden af enhver person, der skal lede CSD'ens virksomhed, samt for procedurereglerne og evalueringskriterierne for den tilsynsmæssige vurdering af direkte eller indirekte erhvervelser og forøgelser af andele i CSD'er.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav