+Artikel 53 Adgang mellem en CSD og en anden markedsinfrastruktur
---+Artikel 53 1.
---+Artikel 53 2.
---+Artikel 53 3.
---+Artikel 53 4.
---+Artikel 53 5.

Artikel 53 Adgang mellem en CSD og en anden markedsinfrastruktur

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 53 1.
CCP'er og markedspladser formidler efter anmodning på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag transaction feeds til CSD'er og kan af den anmodende CSD opkræve et rimeligt handelsgebyr beregnet efter kostpris-plus-metoden for sådanne transaction feeds, medmindre parterne har aftalt andet med hinanden.

CSD'er giver CCP'er og markedspladser adgang til deres værdipapirafviklingssystemer på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag og kan opkræve et rimeligt handelsgebyr beregnet efter kostpris-plus-metoden for en sådan adgang, medmindre parterne har aftalt andet med hinanden.

Artikel 53 2.
Når en part indgiver anmodning om adgang til en anden part, jf. stk. 1, behandles en sådan anmodning omgående, og der afgives svar til den anmodende part i løbet af tre måneder.
Artikel 53 3.
Den modtagende part kan kun nægte adgang, hvis en sådan adgang ville berøre de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsage systemiske risici. Den kan ikke afslå anmodningen med den begrundelse, at den mister markedsandele.

Hvis en part nægter at give adgang, skal den anmodende part have en fuldstændig skriftlig begrundelse for afslaget med belæg i en samlet risikovurdering. Hvis den anmodende part nægtes adgang, har den ret til at klage til den kompetente myndighed for den part, der har nægtet adgang.

Den modtagende parts kompetente myndighed og den relevante myndighed, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), undersøger klagen behørigt ved at vurdere begrundelserne for at nægte adgang og giver den anmodende part et begrundet svar.

Den modtagende parts kompetente myndighed hører den anmodende parts kompetente myndighed og den relevante myndighed, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), for den anmodende part om dens vurdering af klagen. Hvis en af den anmodende parts myndigheder er uenig i den givne vurdering, kan en hvilken som helst af dem indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis en parts afslag med hensyn til at give adgang anses for uberettiget, udsteder den ansvarlige kompetente myndighed i løbet af tre måneder et påbud til den pågældende part om at give adgang til sine tjenesteydelser.

Artikel 53 4.
ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de risici, som CSD'er skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk. 3 og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 53 5.
ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer og -modeller for proceduren i stk. 2 og 3.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i førsteafsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav