+Artikel 54 3.

Artikel 54 3.

Hvis en CSD ønsker at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra den samme juridiske enhed som den, der driver værdipapirafviklingssystemet, gives tilladelsen i stk. 2 kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

CSD'en skal have tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut efter bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU

b) 

CSD'en skal opfylde de tilsynsmæssige krav fastsat i artikel 59, stk. 1, 3 og 4, og tilsynsreglerne i artikel 60

c) 

tilladelsen omhandlet i nærværende afsnits litra a) bruges kun til at levere de i bilagets afsnit C omhandlede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og ikke til at udføre nogen andre aktiviteter

d) 

CSD'en er omfattet af et ekstra kapitaltillæg, som afspejler de risici, herunder kredit- og likviditetsrisici, der opstår som følge af ydelse af intradagskreditter til bl.a. deltagerne i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser

e) 

CSD'en rapporterer som minimum hver måned til den kompetente myndighed og årligt som en del af sin offentliggørelse i overensstemmelse med ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013 om omfanget og forvaltningen af intradagslikviditetsrisikoen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, litra j), i denne forordning og

f) 

CSD'en har en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i dens kritiske operationer, herunder i situationer hvor likviditets- eller kreditrisikoen udkrystalliserer sig som følge af leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

I tilfælde af modstridende bestemmelser i denne forordning og forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU overholder den i litra a) i første afsnit omhandlede CSD de strengeste tilsynskrav. De reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 47 og 59 i denne forordning, præciserer de tilfælde, hvor der foreligger modstridende bestemmelser.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav