+Artikel 28 Formidling af ordrer til andre enheder om at handle på AIF'ens vegne
---+Artikel 28 1.
---+Artikel 28 2.
---+Artikel 28 3.
---+Artikel 28 4.
---+Artikel 28 5.

Artikel 28 Formidling af ordrer til andre enheder om at handle på AIF'ens vegne

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 28 1.
Når FAIF'en køber eller sælger finansielle instrumenter eller andre aktiver, for hvilke »bedste udførelse« er relevant, skal den handle i den AIF's interesse, som den forvalter, eller i AIF-investorernes interesse, når den formidler ordrer til andre enheder om at handle på de forvaltede AIF'ers vegne ved forvaltning af deres porteføljer.
Artikel 28 2.
FAIF'erne skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at opnå det bedst mulige resultat for AIF'en eller AIF-investorerne under hensyntagen til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Sådanne faktorers relative betydning afgøres under henvisning til kriterierne i artikel 27, stk. 2.

FAIF'erne skal udforme, gennemføre og anvende en politik, der sætter dem i stand til at opfylde kravet i første afsnit. I denne politik defineres for så vidt angår hver type instrument de enheder, hos hvem ordren kan placeres. FAIF'en skal kun indgå i udførelsesordninger, hvis ordningerne opfylder kravene i denne artikel. FAIF'en skal stille passende oplysninger til rådighed for investorerne i de AIF'er, som den forvalter, om den politik, der er udformet i overensstemmelse med dette stykke, og om eventuelle væsentlige ændringer af denne politik.

Artikel 28 3.
FAIF'erne skal med jævne mellemrum kontrollere, hvor effektiv den politik, der er udformet i overensstemmelse med stk. 2, er, navnlig for så vidt angår kvaliteten af ordreudførelsen hos de enheder, der er identificeret i denne politik, og i fornødent omfang korrigere mangler.

FAIF'erne skal desuden tage politikken op til vurdering én gang om året. Der foretages også en vurdering, når der er indtruffet en væsentlig ændring, som påvirker FAIF'ens evne til fortsat at opnå det bedst mulige resultat for de forvaltede AIF'er.

Artikel 28 4.
FAIF'erne skal kunne dokumentere, at de har formidlet ordrer på AIF'ens vegne i overensstemmelse med den politik, der er udformet i henhold til stk. 2.
Artikel 28 5.
Hvis det ikke er muligt at vælge mellem forskellige handelssystemer, finder stk. 2-5 ikke anvendelse. FAIF'erne skal dog kunne påvise, at der ikke er mulighed for at vælge mellem forskellige handelssystemer.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav