+Artikel 90 Opbevaringsopgaver i forbindelse med kontrol af ejendomsret og registrering
---+Artikel 90 1.
---+Artikel 90 2.
---+Artikel 90 3.
---+Artikel 90 4.
---+Artikel 90 5.

Artikel 90 Opbevaringsopgaver i forbindelse med kontrol af ejendomsret og registrering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 90 1.
En FAIF skal, når depositaren påbegynder sine opgaver og løbende, give denne alle relevante oplysninger, som er nødvendige, for at depositaren kan opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU, samt sikre, at depositaren modtager alle relevante oplysninger fra tredjemænd.
Artikel 90 2.

For at efterkomme forpligtelserne omhandlet i artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren som minimum:

a) 

uden unødig forsinkelse have adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre opgaverne i forbindelse med kontrol af ejendomsret og registrering, herunder relevante oplysninger til depositaren fra tredjemænd

b) 

være i besiddelse af tilstrækkelige og pålidelige oplysninger til at forvisse sig om AIF'ens ejendomsret til aktiverne eller FAIF'ens ejendomsret, som handler på vegne af AIF'en, til aktiverne

c) 

føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf. For at efterkomme denne forpligtelse skal depositaren:

i) 

i sit register i AIF'ens navn indføre aktiver, herunder disses respektive nominelle beløb, for hvilke det er godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf

ii) 

til enhver tid være i stand til at fremlægge en fyldestgørende og ajourført opgørelse af AIF'ens aktiver, herunder disses respektive nominelle beløb.

Med henblik på stk. 2, litra c), nr. ii), skal depositaren sikre, at der findes procedurer, så registrerede aktiver ikke kan overdrages, overføres, udveksles eller leveres, uden at depositaren eller den, der har fået overdraget ansvaret, er blevet informeret om disse transaktioner, og depositaren skal uden unødig forsinkelse have adgang til dokumentation for hver transaktion og position fra den relevante tredjemand. FAIF'en skal sikre, at den relevante tredjemand uden unødig forsinkelse giver depositaren certifikater og anden dokumentation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle instrumenter, og mindst en gang om året.

Artikel 90 3.
Depositaren skal under alle omstændigheder sikre, at FAIF'en har og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de aktiver, der er erhvervet af den forvaltede AIF, er behørigt registreret i AIF'ens navn eller i FAIF'ens navn, der handler på vegne af AIF'en, og kontrollere overensstemmelsen mellem positionerne i FAIF'ens registre og de aktiver, for hvilke depositaren har godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf. FAIF'en skal sikre, at alle instrukser og relevante oplysninger i forbindelse med AIF'ens aktiver sendes til depositaren, så denne er i stand til at udføre sin egen verificerings- eller afstemningsprocedure.
Artikel 90 4.
Depositaren skal oprette og gennemføre en eskaleringsprocedure til situationer, hvor der konstateres en uregelmæssighed, herunder underretning til FAIF'en og de kompetente myndigheder, hvis situationen ikke kan afklares og/eller korrigeres.
Artikel 90 5.
Depositarens opbevaringsopgaver som omhandlet i stk. 1-4 skal gælde for look-through til underliggende aktiver, som besiddes af finansielle og/eller retlige strukturer oprettet af AIF'en eller af FAIF'en, som handler på vegne af AIF'en med henblik på investering i de underliggende aktiver, og som kontrolleres direkte eller indirekte af AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en.

Kravet omhandlet i første afsnit gælder ikke for fund-of-funds-strukturer eller master-feeder-strukturer, hvor de underliggende fonde har en depositar, som varetager kontrol af ejendomsret og registrering i forbindelse med fondens aktiver.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav