+Artikel 18 Indløsning af andele eller kapitalandele i ELTIF'er
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
---+Artikel 18 5.
---+Artikel 18 6.

Artikel 18 Indløsning af andele eller kapitalandele i ELTIF'er

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1.
En ELTIF's investorer kan ikke anmode om at få indløst deres andele eller kapitalandele, før ELTIF'ens levetid ophører. Indløsninger til investorer er mulige fra dagen efter den dato, hvor ELTIF'ens levetid ophører.

ELTIF'ens regler eller vedtægter skal klart angive en bestemt dato som ophør for ELTIF'ens levetid og kan også foreskrive en ret til midlertidig forlængelse af ELTIF'ens levetid og betingelserne for at udøve en sådan ret.

ELTIF'ens regler eller vedtægter samt oplysningerne til investorerne skal fastsætte procedurerne for indløsning af andele eller kapitalandele og afhændelse af aktiver og tydeligt angive, at indløsninger til investorerne skal være mulige fra dagen efter den dato, hvor ELTIF'ens levetid ophører.

Artikel 18 2.

Uanset denne artikels stk. 1 kan ELTIF'ens regler eller vedtægter foreskrive muligheden for indløsning i ELTIF'ens levetid, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

indløsninger godkendes ikke før udløbet af en minimumsihændehaverperiode eller før den dato, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, litra a)

b) 

på godkendelsestidspunktet og i hele ELTIF'ens levetid kan ELTIF-forvalteren over for ELTIF'ens kompetente myndigheder påvise, at ELTIF'en har en passende indløsningspolitik og likviditetsstyringssystemer, som er forenelige med ELTIF'ens langsigtede investeringsstrategi

c) 

ELTIF'ens indløsningspolitik angiver klart procedurerne og betingelserne for indløsning

d) 

ELTIF'ens indløsningspolitik sikrer, at indløsninger er begrænset til en procentdel af de af ELTIF'ens aktiver, som er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b)

e) 

ELTIF'ens indløsningspolitik sikrer, at investorer behandles fair, og at indløsninger godkendes på en pro rata-basis, hvis anmodningerne om indløsninger overstiger den procentdel, der er omhandlet i dette afsnits litra d).

Betingelsen om en minimumsihændehaverperiode, som er omhandlet i første afsnit, litra a), finder ikke anvendelse på feeder-ELTIF'er, der investerer i deres master-ELTIF'er.

Artikel 18 3.
En ELTIF's levetid skal være i overensstemmelse med ELTIF'ens langsigtede karakter og være forenelig med livscyklusserne for hver af ELTIF'ens individuelle aktiver målt i forhold til aktivets illikviditetsprofil og økonomiske livscyklus og ELTIF'ens anførte investeringsmål.
Artikel 18 4.
Investorerne skal altid have mulighed for tilbagebetaling i kontanter.
Artikel 18 5.

Tilbagebetaling i naturalier på grundlag af en ELTIF's aktiver er kun mulig, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

ELTIF'ens regler eller vedtægter giver mulighed herfor, forudsat at alle investorer behandles fair

b) 

investoren anmoder skriftligt om tilbagebetaling i form af en andel i ELTIF'ens aktiver

c) 

der ikke er særlige bestemmelser, som begrænser overdragelsen af sådanne aktiver.

Artikel 18 6.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de forhold under hvilke en ELTIF's levetid anses for forenelig med livscyklusserne for hvert af ELTIF'ens individuelle aktiver som omhandlet i stk. 3.

ESMA udarbejder desuden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:

a) 

kriterierne for fastlæggelse af den minimumsihændehaverperiode, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra a)

b) 

de minimumsoplysninger, der skal gives til ELTIF'ens kompetente myndighed i henhold til stk. 2, første afsnit, litra b)

c) 

de krav, som ELTIF'en skal opfylde med hensyn til sin indløsningspolitik og sine likviditetsstyringsværktøjer, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra b) og c) og

d) 

kriterierne til vurdering af den procentdel, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra d), under hensyntagen til bl.a. ELTIF'ens forventede pengestrømme og forpligtelser.

ESMA forelægger de i første og andet afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2024.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav