+Artikel 29 Fælles tilsynskultur
---+Artikel 29 1.
---+Artikel 29 2.
|
Artikel 29 Fælles tilsynskultur
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 29 1.
|
Myndigheden spiller en aktiv rolle i udviklingen af en fælles EU-tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis samt i fastlæggelsen af ensartede procedurer og sammenhængende fremgangsmåder i hele Unionen. Myndigheden sørger i den forbindelse som minimum for:
a)
at afgive udtalelser til kompetente myndigheder
▼M8
aa)
at fastlægge strategiske EU-tilsynsprioriteter i overensstemmelse med artikel 29a
ab)
at nedsætte koordineringsgrupper i overensstemmelse med artikel 45b for at fremme tilsynsmæssig konvergens og identificere bedste praksis
▼M8
b)
at fremme effektiv bilateral og multilateral informationsudveksling mellem kompetente myndigheder vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder cybersikkerhed og cyberangreb, under fuld overholdelse af de gældende fortroligheds- og databeskyttelsesbestemmelser i den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt
▼B
c)
at bidrage til udarbejdelsen af ensartede tilsynsstandarder af høj kvalitet, herunder rapporteringsstandarder, og internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3
▼M11
d)
at vurdere anvendelsen af de relevante reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedtages af Kommissionen, og af retningslinjer og henstillinger udstedt af myndigheden og, hvor det er relevant, foreslå ændringer hertil, herunder ændringer med henblik på at:
i)
fjerne overflødige eller forældede indberetnings- og oplysningskrav og minimere omkostningerne, samtidig med at datas anvendelighed og kvalitet bevares
ii)
sikre proportionale og ensartede indberetnings- og oplysningskrav, og
iii)
afhjælpe reguleringsmæssige mangler i forbindelse med indberetnings- og oplysningskrav
▼M8
e)
at etablere sektorielle og tværsektorielle uddannelsesprogrammer, herunder vedrørende teknologisk innovation, fremme udvekslingen af personale og tilskynde de kompetente myndigheder til at intensivere anvendelsen af udstationeringsordninger og andre værktøjer, og
▼M8
f)
at etablere et overvågningssystem til at vurdere væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici under hensyntagen til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
|
|
Artikel 29 2.
|
Myndigheden kan, når det er hensigtsmæssigt, udvikle nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet. For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Myndigheden udvikler og ajourfører tillige en EU-afviklingshåndbog om afvikling af finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Både EU-tilsynshåndbogen og EU-afviklingshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet. Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er omhandlet i artikel 37.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 31.12.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32010R1093
- EULAW_EL -
EULAW_EL
|