Artikel 5
Udstederes opbevaringsperiode for personoplysninger
Udstederne må ikke opbevare personoplysninger om indehavere, der er fremlagt af udbydere af kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 2, i længere tid end nødvendigt for at opfylde de indberetningspligter, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2023/1114. En sådan opbevaringsperiode må ikke overstige fem år fra den dato, hvor udstederne fik personoplysningerne.