+Artikel 32 Handelsforpligtelsesprocedure
---+Artikel 32 1.
---+Artikel 32 2.
---+Artikel 32 3.
---+Artikel 32 4.
---+Artikel 32 4a.
---+Artikel 32 4b.
---+Artikel 32 4c.
---+Artikel 32 4d.
---+Artikel 32 5.
---+Artikel 32 6.

Artikel 32 Handelsforpligtelsesprocedure

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 32 1.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:

a) 

hvilke af de klasser af derivater, der er erklæret omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller en relevant del heraf, der kun må handles på de i artikel 28, stk. 1, i denne forordning omhandlede markedspladser

b) 

datoen eller datoerne for, hvornår handelsforpligtelsen træder i kraft, herunder en eventuel indfasning og de kategorier af modparter, der er omfattet af forpligtelsen, såfremt der er fastsat bestemmelser for en sådan indfasning og sådanne kategorier af modparter i reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest seks måneder efter Kommissionens vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

Inden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder forelægges for Kommissionen til vedtagelse, skal ESMA foretage en offentlig høring og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, foretage en høring af tredjelandes kompetente myndigheder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 32 2.

For at handelsforpligtelsen kan få virkning:

▼M8

a) 

klassen af derivater, jf. denne artikels stk. 1, litra a), eller en relevant del heraf skal handles på mindst én markedsplads som omhandlet i artikel 28, stk. 1, og

▼B

b) 

skal der være tilstrækkelige tredjeparts købs- og salgsinteresser i klassen af derivater eller en relevant del heraf, således at en sådan klasse af derivater kan anses for tilstrækkeligt likvid til kun at blive handlet på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede markedspladser.

Artikel 32 3.

Ved udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder som omhandlet i stk. 1 anser ESMA klassen af derivater eller en relevant del heraf som tilstrækkeligt likvid i henhold til følgende kriterier:

a) 

den gennemsnitlige handelshyppighed og -størrelse over en række forskellige markedsvilkår under henvisning til arten og livscyklussen af produkterne inden for den pågældende klasse af derivater

b) 

de aktive markedsdeltageres antal og type, herunder forholdet mellem markedsdeltagere og handlede produkter/kontrakter på et givent produktmarked

c) 

den gennemsnitlige størrelse af spreads.

ESMA kan ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tage hensyn til de forventede virkninger, som denne handelsforpligtelse kan have for likviditeten af en klasse af derivater eller en relevant del heraf, samt de kommercielle aktiviteter for slutbrugere, der ikke er finansielle enheder.

ESMA afgør også, om klassen af derivater eller en relevant del heraf kun er tilstrækkeligt likvid i transaktioner under en vis størrelse.

Artikel 32 4.
►M8  ESMA skal på eget initiativ og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i stk. 2, samt efter en offentlig høring identificere og give Kommissionen meddelelse om de klasser af derivater eller individuelle derivatkontrakter, der bør være omfattet af handelsforpligtelsen på de markedspladser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 28, stk. 1, men for hvilke ingen CCP endnu er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 eller 15 i forordning (EU) nr. 648/2012. ◄

Kommissionen kan efter den i første afsnit omhandlede meddelelse fra ESMA indkalde til udvikling af forslag for handel med disse derivater på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede markedspladser.

Artikel 32 4a.
Hvis ESMA anser suspensionen af clearingforpligtelsen, jf. artikel 6a i forordning (EU) nr. 648/2012, for at være en væsentlig ændring i de kriterier, der ligger til grund for handelsforpligtelsen, som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, kan ESMA anmode om, at Kommissionen suspenderer handelsforpligtelsen i nærværende forordnings artikel 28, stk. 1, for de samme OTC-derivatklasser som dem, der er omfattet af anmodningen om at suspendere clearingforpligtelsen.
Artikel 32 4b.
ESMA kan anmode om, at Kommissionen suspenderer handelsforpligtelsen i artikel 28, stk. 1, for bestemte OTC-derivatklasser eller en bestemt type modpart, hvor en sådan suspension er nødvendig for at undgå eller håndtere negative indvirkninger på likviditeten eller en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet og for at sikre finansielle markeders ordentlige funktion i Unionen, og hvor den pågældende suspension står i rimeligt forhold til disse mål.
Artikel 32 4c.
De anmodninger, der er omhandlet i stk. 4a og 4b, offentliggøres ikke.
Artikel 32 4d.

Når Kommissionen har modtaget anmodningerne omhandlet i stk. 4a og 4b, skal den uden unødigt ophold og på grundlag af de begrundelser og den dokumentation, som ESMA har fremlagt, gøre et af følgende:

a) 

ved hjælp af en gennemførelsesretsakt suspendere handelsforpligtelsen for OTC-derivatklasser eller typer af modparter

b) 

afvise den suspension, der anmodes om.

Med henblik på første afsnit, litra b), underretter Kommissionen ESMA om årsagerne til, at den afviste den suspension, der blev anmodet om. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om afvisningen og fremsender den begrundelse, der er fremlagt for ESMA, til dem. Oplysningerne til Europa-Parlamentet og Rådet om afvisningen og begrundelserne for afvisningen offentliggøres ikke.

Den suspension, der er omhandlet i første afsnit, litra a), er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af den i samme litra omhandlede gennemførelsesretsakt.

Hvis begrundelsen for den suspension, der er omhandlet i første afsnit, litra a), fortsætter med at gælde, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt forlænge denne suspension med yderligere perioder på højst tre måneder ad gangen, idet den samlede suspensionsperiode ikke kan overstige 12 måneder.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, litra a), og dette stykkes fjerde afsnit, vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 51.

Artikel 32 5.
ESMA skal i henhold til stk. 1 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at ændre, suspendere eller ophæve eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder, når der er sket en væsentlig ændring af de i stk. 2 omhandlede kriterier. Hvis det er relevant, kan ESMA forud for dette høre de kompetente myndigheder i tredjelande.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i dette stykke i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 32 6.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af de i stk. 2, litra b), omhandlede kriterier.

ESMA forelægger udkast til disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav