+Artikel 35 Ikke-diskriminerende adgang til en CCP
---+Artikel 35 1.
---+Artikel 35 2.
---+Artikel 35 3.
---+Artikel 35 4.
---+Artikel 35 5.
---+Artikel 35 6.
|
Artikel 35 Ikke-diskriminerende adgang til en CCP
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 35 1.
|
►M8
Uden at det berører artikel 7 i forordning (EU) nr. 648/2012, accepterer en CCP at foretage clearing af finansielle instrumenter på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag, herunder hvad angår sikkerhedsstillelseskrav og gebyrer for adgang, uanset på hvilken markedsplads transaktionen udføres.
Kravet i første afsnit finder ikke anvendelse på børshandlede derivater.
CCP'en skal navnlig sikre, at en markedsplads har ret til ikkediskriminerende behandling af kontrakter, der handles på denne markedsplads, med hensyn til:
◄
a)
sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter, såfremt medtagelsen af sådanne kontrakter i en CCP's slutafregning- og andre nettingprocedurer på grundlag af den gældende insolvenslovgivning ikke vil være til fare for disse procedurers gnidningsløse og velordnede funktion, gyldighed eller fuldbyrdelse og
b)
cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP, efter en risikomodel, der er i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012.
En CCP kan kræve, at markedspladsen opfylder de driftsmæssige og tekniske krav, der fastsættes af CCP'en, herunder krav til risikostyring. Kravet i dette stykke finder ikke anvendelse på derivatkontrakter, som allerede er omfattet af adgangsforpligtelserne i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 648/2012. En CCP er ikke bundet af denne artikel, hvis den er tæt forbundet med en markedsplads, der har givet meddelelse i henhold til artikel 36, stk. 5.
|
|
Artikel 35 2.
|
En markedsplads' anmodning om adgang til en CCP indgives formelt til en CCP, dens relevante kompetente myndighed og markedspladsens kompetente myndighed. Anmodningen skal præcisere, hvilke typer finansielle instrumenter der anmodes om adgang til.
|
|
Artikel 35 3.
|
CCP'en afgiver et skriftligt svar til markedspladsen senest tre måneder efter at have modtaget den i stk. 2 omhandlede anmodning, enten efter at have givet adgang, såfremt en relevant kompetent myndighed har givet adgang i henhold til stk. 4, eller efter at have nægtet adgang. CCP'en kan afslå en anmodning om adgang på de i stk. 6, litra a), anførte betingelser. Nægter en CCP at give adgang, skal den i sin svarskrivelse give en fyldestgørende begrundelse og underrette den kompetente myndighed skriftligt om sin afgørelse. Hvis markedspladsen er etableret i en anden medlemsstat end CCP'ens, skal CCP'en også fremsende det skriftlige svar til markedspladsens kompetente myndighed. CCP'en skal give adgang senest tre måneder efter at have givet et positivt svar på anmodningen om adgang.
|
|
Artikel 35 4.
|
►M8
Den kompetente myndighed for CCP'en eller for markedspladsen giver kun en markedsplads adgang til en CCP, når en sådan adgang ikke vil true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion, navnlig på grund af fragmentering af likviditet, eller ikke vil påvirke den systemiske risiko negativt. ◄
Nægter en kompetent myndighed adgang, træffer den sin afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning og giver en fyldestgørende begrundelse til den anden kompetente myndighed, CCP'en og markedspladsen, herunder den dokumentation, som ligger til grund for afgørelsen.
|
|
Artikel 35 5.
|
En CCP, der er nyetableret som CCP som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012, og som har haft tilladelse til at foretage clearing i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som har været anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som har haft tilladelse i henhold til allerede eksisterende nationale tilladelsesordninger i en periode på mindre end tre år den 2. juli 2014, kan, for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, før den
►M1
3. januar 2018 ◄ ansøge sin kompetente myndighed om tilladelse til at benytte sig af overgangsordninger. Den kompetente myndighed kan beslutte, at denne artikel i en overgangsperiode indtil den
►M1
3. juli 2020 ◄ ikke finder anvendelse på CCP'en med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Såfremt en sådan overgangsperiode er godkendt, kan CCP'en ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 36 eller denne artikel med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter i overgangsperioden. Den kompetente myndighed oplyser medlemmer af kollegiet af kompetente myndigheder for CCP'en og ESMA, når en overgangsperiode er godkendt. ESMA offentliggør en liste over samtlige meddelelser, som den modtager. Hvis en CCP, som er godkendt til overgangsordningerne i henhold til dette stykke, er knyttet med tætte forbindelser til en eller flere markedspladser, kan disse markedspladser ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 36 eller denne artikel med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter i overgangsperioden. En CCP, som har haft tilladelse i treårsperioden før ikrafttrædelsen, men som er dannet ved en fusion eller overtagelse, der omfatter mindst en CCP, som havde tilladelse inden denne periode, har ikke tilladelse til at ansøge om overgangsordninger i henhold til dette stykke.
|
|
Artikel 35 6.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a)
under hvilke specifikke betingelser en CCP kan afvise en anmodning om adgang, herunder transaktionernes forventede volumen, antallet og typen af brugere, ordninger til håndtering af operationelle risici og kompleksitet eller andre faktorer, der medfører betydelige unødvendige risici
b)
på hvilke betingelser en CCP skal give adgang, herunder fortrolighed af de oplysninger, der gives vedrørende finansielle instrumenter i udviklingsfasen, det ikke-diskriminerende og gennemsigtige grundlag for clearinggebyrer, krav om sikkerhedsstillelse og operationelle krav for marginberegning
c)
på hvilke betingelser indrømmelse af adgang truer markedernes gnidningsløse og velordnede funktion eller kan indvirke negativt på den systemiske risiko.
d)
proceduren for at give meddelelse i henhold til stk. 5
e)
betingelserne for ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvorledes kontrakter, der handles på denne markedsplads, behandles med hensyn til sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter og cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|