+Artikel 27a Underretning om og vurdering af erhvervelser
---+Artikel 27a 1.
---+Artikel 27a 2.
---+Artikel 27a 3.
---+Artikel 27a 4.
---+Artikel 27a 5.
---+Artikel 27a 6.
---+Artikel 27a 7.
---+Artikel 27a 8.
---+Artikel 27a 9.
---+Artikel 27a 10.
---+Artikel 27a 11.
---+Artikel 27a 12.
---+Artikel 27a 13.
---+Artikel 27a 14.
---+Artikel 27a 15.

Artikel 27a Underretning om og vurdering af erhvervelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 27a 1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, jf. artikel 21a, stk. 1, (»den påtænkte erhverver«) skal underrette deres kompetente myndighed skriftligt og på forhånd, hvis de har til hensigt direkte eller indirekte at erhverve en væsentlig kapitalandel (»den påtænkte erhvervelse«). Underretningen skal være med angivelse af størrelsen af den påtænkte erhvervelse samt de i artikel 27b, stk. 5, omhandlede relevante oplysninger.
Artikel 27a 2.
Med henblik på stk. 1 anses kapitalandelen for væsentlig, hvis den er lig med eller over 15 % af den påtænkte erhververs justerede kapitalgrundlag.
Artikel 27a 3.
Hvis den påtænkte erhverver er et institut, finder den i stk. 2 omhandlede tærskel med henblik på stk. 1 anvendelse på både individuelt niveau og på grundlag af den konsoliderede situation for koncernen. Hvis den i stk. 2 omhandlede tærskel kun overskrides på individuelt niveau, underretter den påtænkte erhverver den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor denne er etableret. Den pågældende kompetente myndighed vurderer den påtænkte erhvervelse. Hvis den pågældende tærskel overskrides på individuelt niveau og på grundlag af den konsoliderede situation for koncernen, underretter den påtænkte erhverver også den konsoliderende tilsynsmyndighed herom. Den konsoliderende tilsynsmyndighed vurderer også den påtænkte erhvervelse.
Artikel 27a 4.
Hvis den påtænkte erhverver er et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 21a, stk. 1, finder den tærskel, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, anvendelse på grundlag af den konsoliderede situation, og den konsoliderende tilsynsmyndighed er den kompetente myndighed med henblik på nærværende artikels stk. 1.
Artikel 27a 5.
Den kompetente myndighed anerkender straks, skriftligt modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning eller de i stk. 9 omhandlede yderligere oplysninger og under alle omstændigheder inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen eller de yderligere oplysninger.
Artikel 27a 6.
Den kompetente myndighed har en frist på 60 arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og fra modtagelsen af alle dokumenter, herunder dem, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen i henhold til artikel 27b, stk. 5 (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering.

Hvis den påtænkte erhvervelse vedrører en kvalificeret andel i et kreditinstitut som omhandlet i artikel 22, stk. 1, er den påtænkte erhverver også omfattet af underretningspligten og vurderingen i henhold til nævnte artikel. I så fald udløber den kompetente myndigheds frist for at foretage både den vurdering, der foretages efter artikel 27b, stk. 1, og den vurdering, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, først, når den sidste af de to relevante vurderingsperioder udløber.

Artikel 27a 7.
Hvis den påtænkte erhvervelse af en væsentlig kapitalandel finder sted mellem enheder i samme koncern, som omhandlet i artikel 113, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, eller mellem enheder inden for samme institutsikringsordning, som omhandlet i nævnte forordnings artikel 113, stk. 7, er den kompetente myndighed ikke forpligtet til at foretage den i dette direktivs artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering.
Artikel 27a 8.
Den kompetente myndighed underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 5.
Artikel 27a 9.
Den kompetente myndighed kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, og under alle omstændigheder senest på den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte den i artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke yderligere oplysninger der er behov for.
Artikel 27a 10.
Vurderingsperioden suspenderes i perioden mellem datoen for den kompetente myndigheds anmodning om yderligere oplysninger og datoen for modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver med alle de anmodede oplysninger. Denne suspension må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra den kompetente myndighed om at supplere eller præcisere de afgivne oplysninger afhænger af den kompetente myndigheds skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden.
Artikel 27a 11.

Den kompetente myndighed kan forlænge den i stk. 10 omhandlede suspension til højst 30 arbejdsdage i følgende situationer:

a) 

hvis den enhed, der erhverves, er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et tredjeland

b) 

hvis en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med den påtænkte erhverver i henhold til direktiv (EU) 2015/849, er nødvendig for at foretage den i nærværende direktivs artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering.

Artikel 27a 12.
Hvis godkendelsen af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 21a, stk. 1, foretages samtidig med den i artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering, sikrer den kompetente myndighed med henblik på artikel 21a, stk. 1, efter omstændighederne samordning med den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. I dette tilfælde suspenderes vurderingsperioden, indtil proceduren i artikel 21a er afsluttet.
Artikel 27a 13.
Beslutter den kompetente myndighed at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, underretter den inden for en frist på to arbejdsdage efter afslutningen af den i artikel 27b, stk. 1, omhandlede vurdering, og inden udløbet af vurderingsperioden, skriftligt den påtænkte erhverver herom med angivelse af sin begrundelse for at gøre indsigelse.
Artikel 27a 14.
Gør den kompetente myndighed ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.
Artikel 27a 15.
Den kompetente myndighed kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav