Artikel 126
I overensstemmelse med kapitel 1, afdeling IV i nærværende afsnit, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har henblik på at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør, kan pålægges finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter eller deres reelle ledere for overtrædelse af de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af nærværende kapitel.