+BILAG III KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING

BILAG III KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING



BILAG III

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING

1.   Indledning

Formålet med dette bilag er at beskrive minimumsprocedurerne for den overvågning, der skal udføres med henblik på at kontrollere:

— 
at modtagelsen af affald til deponering er foregået i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for den pågældende deponeringsanlægskategori
— 
at processerne på deponeringsanlægget foregår som ønsket
— 
at miljøbeskyttelsessystemerne fungerer fuldt ud efter hensigten
— 
at betingelserne for godkendelsen af deponeringsanlægget er opfyldt.

2.   Meteorologiske data

▼M4 —————

▼B

Hvis medlemsstaterne konkluderer, at vandbalancen udgør et effektivt redskab til at vurdere, om mængden af perkolat er stigende i det deponerede affald, eller om der sker udsivning fra anlægget, anbefales det, at følgende data indsamles ved overvågning af selve deponeringsanlægget eller fra den nærmeste meteorologiske station, så længe den kompetente myndighed kræver det i henhold til direktivets artikel 13, litra c):



 

Drift

Efterbehandling

1.1. Nedbørsmængde

Dagligt

Dagligt og månedsværdier

1.2. Temperatur (min., maks., kl. 14.00 CET)

Dagligt

Månedligt gennemsnit

1.3. Fremherskende vinds retning og styrke

Dagligt

Ikke relevant

1.4. Fordampning (lysimeter) (1)

Dagligt

Dagligt og månedsværdier

1.5. Luftfugtighed (kl. 14.00 CET)

Dagligt

Månedligt gennemsnit
(1)   

Eller ved anden passende metode.

3.   Emissionsdata: vand, perkolat og kontrol med gasser

Prøver af eventuelt perkolat og overfladevand skal indsamles på repræsentative steder. Prøveudtagningen af perkolat og målingen heraf (mænge og sammensætning) skal foregå særskilt alle de steder, hvor der udledes perkolat fra affaldet. Reference: Generelle retningslinjer for prøveudtagningsteknologi, dokument ISO 5667-2 (1991).

Eventuelt overfladevand skal overvåges mindst to steder, henholdsvis opstrøms og nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget. Overvågningen af gasser skal være repræsentativ for hver af deponeringsanlæggets etaper.

Hyppigheden af prøveudtagning og analyser fremgår af tabellen nedenfor.

For perkolat og vand udtages der til kontrol en prøve, der er repræsentativ for den gennemsnitlige sammensætning.



 

Drift

Efterbehandling (3)

2.1. Perkolatmængde

månedligt (1) (3)

hver sjette måned

2.2. Perkolatsammensætning (2)

hvert kvartal (3)

hver sjette måned

2.3. Overfladevandets mængde og sammensætning (7)

hvert kvartal (3)

hver sjette måned

2.4. Potentielle gasemissioner og lufttryk (4)(CH4, CO2, O2, H2S, H2 osv.)

månedligt (3) (5)

hver sjette måned (6)

(1)   

Frekvensen kan tilpasses efter deponeringsanlæggets morfologi (oven på jorden, underjordisk osv.) Dette skal anføres i godkendelsen.

(2)   

Hvilke parametre der skal måles, og hvilke stoffer der skal analyseres, afhænger af det deponerede affalds sammensætning; disse parametre skal anføres i godkendelsen og afspejle affaldets udvaskningsegenskaber.

(3)   

Hvis en vurdering af dataene viser, at kontrol med længere mellemrum er lige så effektiv, kan der foretages en tilpasning. For perkolat skal ledningsevnen måles mindst en gang om året.

(4)   

Disse målinger vedrører hovedsagelig indholdet af organisk materiale i affaldet.

(5)   

CH4, CO2 og O2 regelmæssigt; andre luftarter efter behov, afhængigt af affaldets sammensætning og under hensyntagen til udvaskningsegenskaberne.

(6)   

Gasekstraktionssystemets effektivitet skal kontrolleres regelmæssigt.

(7)   

Den kompetente myndighed kan på grundlag af deponeringsanlæggets karakteristika bestemme, at disse målinger ikke er nødvendige; den aflægger beretning herom efter fremgangsmåden i direktivets artikel 15.

2.1 og 2.2 finder kun anvendelse, når der opsamles perkolat (jf. punkt 2 i bilag I).

4.   Grundvandsbeskyttelse

A.   Prøveudtagning

Målingerne skal give oplysninger om det grundvand, der vil kunne berøres af deponeringsanlæggets drift, med mindst ét målepunkt i tilstrømningsområdet og to i afstrømningsområdet. Antallet af målepunkter kan forhøjes på grundlag af en særskilt hydrogeologisk undersøgelse, og hvis der er behov for tidlig afsløring af nedsivning af perkolat i grundvandet som følge af uheld.

Prøveudtagningen skal foregå mindst tre steder, inden deponering påbegyndes, med henblik på fastsættelse af referenceværdierne for fremtidig prøveudtagning. Reference: »Sampling Groundwaters, ISI 5667, Part 11, 1993«.

B.   Overvågning

De parametre, der skal analyseres i de udtagne prøver, skal fastsættes på grundlag af perkolatets forventede sammensætning og grundvandskvaliteten i området. Analyseparametrene skal udvælges under hensyntagen til bevægelserne i grundvandslaget. Parametrene kan omfatte vejledende parametre, således at en tidlig opdagelse af ændringer i vandkvaliteten kan sikres ( 8 ).



 

Drift

Efterbehandling

Grundvandsniveau

Hver sjette måned (1)

Hver sjette måned (1)

Grundvandets sammensætning

Anlægsspecifik hyppighed (2) (3)

Anlægsspecifik hyppighed (2) (3)

(1)   

Hvis grundvandsniveauet varier, skal hyppigheden øges.

(2)   

Hyppigheden skal fastsættes på grundlag af muligheden for at træffe udbedrende foranstaltninger mellem to prøveudtagninger, hvis udløsningstærsklen nås, dvs. at hyppigheden skal fastsættes på grundlag af kendskab til og vurdering af hastigheden af grundvandsstrømmen.

(3)   

Hvis udløsningstærsklen nås (jf. litra C), skal resultatet bekræftes med endnu en prøveudtagning. Hvis udløsningstærsklen bekræftes, skal beredskabsplanen følges (specificeret i godkendelsen).

C.   Udløsningstærskler

For så vidt angår grundvandet anses betydelige miljøskader, som omhandlet i direktivets artikel 13 og 14, for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser en væsentlig ændring af vandkvaliteten. Udløsningstærsklen fastlægges på grundlag af de specifikke hydrogeologiske formationer på det sted, hvor deponeringsanlægget er beliggende, og af grundvandskvaliteten. Udløsningstærsklen skal så vidt muligt fremgå af godkendelsen.

Måleresultaterne skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler og niveauer for hver nedenstrøms prøveudtagningsboring. Kontrolniveauerne fastlægges på grundlag af lokale variationer i grundvandskvaliteten.

5.   Deponeringsanlæggets topografi: data om det deponerede affald



 

Drift

Efterbehandling

5.1. Det deponerede affalds struktur og- sammensætning (1)

årligt

 

5.2. Ændring i det deponerede affalds niveau (sætning)

årligt

årlig måling
(1)   

Data til situationsplanen for det givne deponeringsanlæg: areal, der anvendes til affald; affaldets mængde og sammensætning; deponeringsmetoder; tidspunkt for og varighed af deponeringen; beregning af deponeringsanlæggets restkapacitet.

▼M3

6.   Særlige krav angående metallisk kviksølv

Der stilles følgende krav til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år:

A. 

Krav om overvågning, inspektion og beredskab

Deponeringsanlægget skal være udstyret med et system for kontinuerlig overvågning for kviksølvdampe med en følsomhed på mindst 0,02 mg kviksølv pr. m3. Der skal være følere i terrænniveau og i hovedhøjde. Systemet skal udløse en visuel og akustisk alarm. Systemet skal vedligeholdes hvert år.

Deponeringsanlægget og beholderne skal inspiceres visuelt af en bemyndiget person mindst en gang om måneden. Når der opdages en læk, skal operatøren straks træffe alle nødvendige forholdsregler for at undgå udslip af kviksølv til miljøet og genoprette kviksølvoplagringens sikkerhed. Eventuelle lækager skal anses for at have betydelig negativ virkning på miljøet, jf. artikel 12, litra b).

Der skal være adgang til beredskabsplaner og fornødent beskyttelsesudstyr til håndtering af metallisk kviksølv på anlægget.

B. 

Registerføring

Alle dokumenter, der indeholder oplysninger som omhandlet i bilag II, afsnit 6, og i dette afsnits punkt A, herunder den attest, der ledsager beholderen, og dokumenter om udtagning og forsendelse af det metalliske kviksølv efter den midlertidige oplagring samt dets bestemmelsessted og den påtænkte behandling, skal opbevares i mindst tre år, efter at oplagringen er ophørt.

1. Oversigt

,

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder