+Artikel 4 Miljømål
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 5.
---+Artikel 4 6.
---+Artikel 4 7.
---+Artikel 4 7a.
---+Artikel 4 7b.
---+Artikel 4 8.
---+Artikel 4 9.
|
Artikel 4 Miljømål
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 4 1.
|
Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne, gælder følgende:
a)
overfladevand
▼M8
i)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder med forbehold af anvendelse af stk. 6-7b, jf. dog stk. 8
ii)
medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med forbehold af anvendelse af nærværende stykkes nr. iii) for kunstige og stærkt modificerede vandområder med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden med forbehold af anvendelse af fristforlængelser i overensstemmelse med stk. 4 og anvendelse af stk. 5-7b, jf. dog stk. 8
iii)
medlemsstaterne beskytter og forbedrer alle kunstige og stærkt modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden med forbehold af anvendelse af fristforlængelser i overensstemmelse med stk. 4 og anvendelse af stk. 5-7b, jf. dog stk. 8.
▼B
iv)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8, med henblik på en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer
med forbehold af de for de berørte parter relevante internationale aftaler, som der henvises til i artikel 1
b)
grundvand
▼M8
i)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand og at forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster med forbehold af anvendelse af stk. 6-7b, jf. dog stk. 8, og med forbehold af anvendelse af artikel 11, stk. 3, litra j)
ii)
medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster samt sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden med forbehold af anvendelse af fristforlængelser i overensstemmelse med denne artikels stk. 4 og anvendelse af stk. 5-7b, jf. dog stk. 8, og med forbehold af anvendelse af artikel 11, stk. 3, litra j).
▼B
iii)
medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet.
▼M8
Foranstaltninger med henblik på at vende tendensen iværksættes i overensstemmelse med dette direktivs artikel 17, stk. 2, og artikel 5 i og bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (
3
) med forbehold af anvendelse af nærværende artikels stk. 6-7b, jf. dog stk. 8.
▼B
c)
beskyttede områder
medlemsstaterne skal overholde alle krav og mål senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretsakter, i henhold til hvilke de enkelte beskyttede områder er oprettet.
For så vidt angår Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (i det følgende benævnt »Mayotte«), er den i litra a), nr. ii), litra a), nr. iii), litra b), nr. ii), og litra c) omhandlede frist den 22. december 2021.
|
|
Artikel 4 2.
|
Hvis mere end ét af målene i stk. 1 gælder for en given forekomst af vand, anvendes det strengeste.
|
|
Artikel 4 3.
|
Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:
a)
de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på:
ii)
sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter
iii)
aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drikkevandsforsyning, el-produktion eller kunstvanding
iv)
vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, eller
v)
andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter
b)
de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
En sådan udpegning og begrundelsen herfor anføres udtrykkeligt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og revideres hvert sjette år.
|
|
Artikel 4 4.
|
►M6
Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene for forekomster af vand forlænges, under forudsætning af at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand, og følgende betingelser alle er opfyldt: ◄
a)
medlemsstaterne afgør, at alle de nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden for den tidsplan, der er fastsat i nævnte stykke af mindst en af følgende årsager:
i)
der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen
ii)
der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen
iii)
de naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand
b)
forlængelse af fristen er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt fastsat og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13
c)
fristforlængelser begrænses til højst to yderligere ajourføringer af vandområdeplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode
d)
vandområdeplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 11 og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, grundene til enhver væsentlig forsinkelse i gennemførelsen af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen.
|
|
Artikel 4 5.
|
Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræbe mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt disse er påvirket af menneskelig aktivitet, som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser alle er opfyldt:
a)
de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, kan ikke opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger
b)
medlemsstaterne sikrer
—
med hensyn til overfladevand, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter
—
med hensyn til grundvandsforekomster, at grundvandets gode tilstand ændres mindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter
c)
der sker ikke yderligere forværring af tilstanden for det berørte vandområde
d)
fastsættelsen af mindre strenge miljømål er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt nævnt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.
|
|
Artikel 4 6.
|
Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, eller skyldes omstændigheder som følge af ulykker, der ikke med rimelighed kunne have været forudset, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a)
der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge yderligere forringelse af tilstanden og for ikke at hindre opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand, der ikke er berørt af disse omstændigheder
b)
vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorer
c)
de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger
d)
virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og under hensyn til de årsager, der er fastsat i stk. 4, litra a), træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig, og
e)
en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold til litra a) og d), medtages i den næste ajourføring af vandområdeplanen.
|
|
Artikel 4 7.
|
Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:
—
manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, eller hvis
—
manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden »høj« til tilstanden »god« skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter
og følgende betingelser alle er opfyldt
a)
der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand
b)
grundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt angivet og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.
c)
ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og
d)
de nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandområdet, kan ikke på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.
|
|
Artikel 4 7a.
|
Medlemsstaterne overtræder ikke dette direktiv, hvis en negativ kortsigtet indvirkning på et eller flere kvalitetselementer i en vandforekomst, som forårsages af et nyt projekt eller en ændring af et eksisterende projekt i den pågældende vandforekomst, ikke længere er påviselig, et år eller for biologiske kvalitetselementer højst tre år efter projektets iværksættelse er indledt, og følgende betingelser alle er opfyldt:
a)
den negative indvirkning er ikke et resultat af direkte udledninger, emissioner eller tab af et forurenende stof
b)
potentialet til, at den negative indvirkning opstår, vurderes pålideligt på forhånd af en ansvarlig myndighed, og det konkluderes, at der ikke vil være nogen negativ indvirkning på den pågældende vandforekomst eller en eventuelt forbundet vandforekomst efter et år eller for biologiske kvalitetselementer efter højst tre år
c)
der foretages efterfølgende kontrol
d)
der træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for at mindske eventuelle negative indvirkninger på vandforekomster og eventuelle forbundne vandforekomster, og
e)
der medtages en sammenfatning af de vigtigste aktiviteter udført i overensstemmelse med dette stykke, de relevante resultater af den efterfølgende kontrol og de foranstaltninger, der er truffet for at mindske negative indvirkninger, i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13.
Med henblik på at foretage den efterfølgende kontrol i henhold til første afsnit, litra c), kan eksisterende overvågningsordninger, der er indført i henhold til bilag V, anvendes, og de suppleres om nødvendigt med yderligere ad hoc-overvågning.
|
|
Artikel 4 7b.
|
Medlemsstaterne overtræder ikke dette direktiv, hvis forringelse af et modtagende overfladevandområdes tilstand forekommer som følge af flytning ved menneskelig aktivitet af vand eller sediment fra samme eller et andet overfladevandområde eller fra en grundvandsforekomst til det modtagende overfladevandområde, uden at dette forårsager en nettostigning i forureningsbelastningen, og følgende betingelser alle er opfyldt:
a)
der tages alle praktisk gennemførlige skridt, navnlig rensning af vand eller sediment, hvis det er muligt, med henblik på at minimere overførslen af forureningsbelastning for at mindske den negative indvirkning på tilstanden af de vandforekomster, der påvirkes af flytningen
b)
sammensætningen af det vand eller det sediment, der skal flyttes, er fastlagt, og flytningen øger ikke den samlede risiko for menneskers sundhed og miljøet sammenlignet med den risiko, der fandtes forud for flytningen
c)
det bekræftes, at det modtagende overfladevandområde allerede ikke er i god kemisk tilstand med hensyn til de fleste af de flyttede forurenende stoffer og navnlig med hensyn til de mest persistente og bioakkumulerende forurenende stoffer, der flyttes, og det modtagende vandområdes økologiske tilstand eller potentiale forventes ikke at falde til en lavere klasse som følge af flytningen af disse forurenende stoffer
d)
flytningen må ikke føre til, at den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand, øges
e)
inden for det modtagende vandområde oprettes der en zone, hvor flytning er forbudt, omkring et eventuelt indvindingssted for drikkevand
f)
der er ingen væsentligt bedre miljømæssige løsninger af årsager vedrørende teknisk gennemførlighed eller uforholdsmæssigt store omkostninger
g)
flytningen er underlagt forudgående regulering eller tilladelse, og
h)
en sammenfatning, herunder oplysninger vedrørende dette stykkes litra a)-g) og årsagerne til flytningen, medtages i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13.
|
|
Artikel 4 8.
|
Medlemsstater, som anvender stk. 3-7b, sørger for, at opfyldelsen af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandområdedistrikt ikke derved vedvarende udelukkes eller hindres, og at anvendelse af nævnte bestemmelser er forenelig med gennemførelse af anden EU-lovgivning på miljøområdet.
|
|
Artikel 4 9.
|
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen af stk. 3-7b, garanterer mindst samme beskyttelsesniveau som den eksisterende EU-lovgivning.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|