+Artikel 3gg Rapportering og revision
---+Artikel 3gg 1.
---+Artikel 3gg 2.
---+Artikel 3gg 3.
---+Artikel 3gg 4.
---+Artikel 3gg 5.
|
Artikel 3gg Rapportering og revision
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 3gg 1.
|
I tilfælde af at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedtager en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport, reviderer Kommissionen dette direktiv i lyset af den vedtagne foranstaltning. Med henblik herpå forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest 18 måneder efter vedtagelsen af en sådan global markedsbaseret foranstaltning, og inden den træder i kraft. I denne rapport undersøger Kommissionen den globale markedsbaserede foranstaltning for så vidt angår:
a)
dens ambition i lyset af målene i Parisaftalen
b)
dens overordnede miljømæssige integritet, herunder i forhold til bestemmelserne i dette direktiv om søtransport, og
c)
ethvert spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem EU ETS og den pågældende foranstaltning.
Hvis det er relevant, kan Kommissionen lade den i dette stykkes andet afsnit omhandlede rapport ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af dette direktiv på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, og med det sigte at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats for at sikre sammenhæng mellem gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning og EU ETS, idet enhver væsentlig dobbelt byrde samtidig undgås.
|
|
Artikel 3gg 2.
|
I tilfælde af, at IMO ikke senest i 2028 vedtager en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og mindst til et niveau svarende til det, der følger af de EU-foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger behovet for at anvende tildelingen af kvoter og returneringskravene for mere end halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der udfører sejladser mellem en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og en anløbshavn uden for en medlemsstats jurisdiktion, i lyset af målene i Parisaftalen. I denne rapport tager Kommissionen navnlig hensyn til fremskridt på IMO-niveau og undersøger, om et tredjeland har en markedsbaseret foranstaltning svarende til dette direktiv, og vurderer risikoen for en stigning i undvigende praksis, herunder ved at skifte til andre transportformer eller ved at flytte havneknudepunkter til havne uden for Unionen. Hvor det er relevant, ledsages den i første afsnit omhandlede rapport af et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at ændre dette direktiv.
|
|
Artikel 3gg 3.
|
Kommissionen overvåger gennemførelsen af dette kapitel i forbindelse med søtransport, navnlig med henblik på at afsløre undvigende adfærd for at forhindre en sådan adfærd på et tidligt tidspunkt, herunder under hensyntagen til regionerne i den yderste periferi, og aflægger hvert andet år fra 2024 rapport om gennemførelsen af dette kapitel i forbindelse med søtransport og eventuelle tendenser vedrørende rederier, der forsøger at undgå kravene i dette direktiv. Kommissionen overvåger også virkninger vedrørende bl.a. mulige stigninger i transportomkostningerne, markedsfordrejninger og ændringer i havnetrafikken, såsom havneunddragelse og flytning af omladningsknudepunkter, den maritime sektors overordnede konkurrenceevne i medlemsstaterne og navnlig virkninger på de søtransporttjenester, der udgør væsentlige tjenester i forbindelse med territorial kontinuitet. Hvis det er relevant, foreslår Kommissionen foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse af dette kapitel i forbindelse med søtransport, navnlig foranstaltninger til at imødegå tendenser vedrørende rederier, der forsøger at omgå kravene i dette direktiv.
|
|
Artikel 3gg 4.
|
Senest den 30. september 2028 vurderer Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af artikel 3ga, stk. 3, andet afsnit, ud over den 31. december 2030, og forelægger i givet fald et lovgivningsmæssigt forslag herom.
|
|
Artikel 3gg 5.
|
Senest den 31. december 2026 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger gennemførligheden og de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af at medtage emissioner fra skibe, herunder offshoreskibe, under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, i dette direktiv, navnlig på grundlag af den analyse, der ledsager revisionen af forordning (EU) 2015/757, som skal foreligge senest den 31. december 2024. Rapporten skal også behandle de indbyrdes forbindelser mellem dette direktiv og forordning (EU) 2015/757 og trække på erfaringen fra anvendelsen heraf. I rapporten undersøger Kommissionen desuden, hvordan direktivet bedst kan tage hensyn til udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport på livscyklusbasis. Hvis det er relevant, kan rapporten ledsages af lovgivningsmæssigt forslag.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|