|
+Artikel 10a 6. |
Artikel 10a 6.
►M15
Medlemsstaterne bør vedtage finansielle foranstaltninger i overensstemmelse med dette stykkes andet og fjerde afsnit til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, der faktisk skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i elpriserne, forudsat at sådanne finansielle foranstaltninger er i overensstemmelse med statsstøttereglerne og navnlig ikke forårsager urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked. De vedtagne finansielle foranstaltninger bør ikke kompensere indirekte omkostninger, der dækkes af gratistildeling i overensstemmelse med de benchmarks, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1. Hvis en medlemsstat anvender et beløb, der er højere end 25 % af de i artikel 10, stk. 3, omhandlede auktionsindtægter i det år, hvor de indirekte omkostninger blev afholdt, angiver den årsagerne til overskridelsen af dette beløb. ◄
Endvidere tilstræber medlemsstaterne, at de ikke anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til de i første afsnit omhandlede finansielle foranstaltninger. Medlemsstater, der har sådanne finansielle foranstaltninger, giver senest tre måneder efter udgangen af hvert år og i en let tilgængelig form offentligheden adgang til den samlede kompensation, der ydes pr. begunstiget sektor og delsektor. Hvis en medlemsstat i et hvilket som helst år fra 2018 anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til sådanne formål, offentliggør den en rapport med grundene til at overskride dette beløb. Rapporten skal indeholde relevante oplysninger om elpriserne for store industrikunder, der nyder godt af sådanne finansielle foranstaltninger, uden at dette dog berører krav vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger. Rapporten skal også indeholde oplysninger om, hvorvidt der er taget behørigt hensyn til andre foranstaltninger til bæredygtig nedbringelse af de indirekte kulstofomkostninger på mellemlang til lang sigt. I rapporten efter artikel 10, stk. 5, medtager Kommissionen bl.a. en vurdering af virkningerne af sådanne finansielle foranstaltninger på det indre marked og fremsætter, hvis det er relevant, henstillinger om eventuelle foranstaltninger, der måtte være nødvendige i henhold til denne vurdering. Disse foranstaltninger skal være således, at de sikrer, at der er en passende beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage baseret på ex ante-benchmarks for indirekte CO2-emissioner pr. produceret enhed. Disse ex ante-benchmarks beregnes for en given sektor eller delsektor som produktet af elforbruget pr. produceret enhed svarende til de mest effektive tilgængelige teknologier og af CO2-emissionerne fra det relevante europæiske elproduktionsmiks. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|