Artikel 10a Midlertidige►M9unionsregler◄for harmoniseret gratistildeling

Uanset dette stykkes første afsnit tildeles produktionen af varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, i de første år af anvendelsen af nævnte forordning gratiskvoter i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af de pågældende varer (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden mellem ikrafttrædelsen af nævnte forordning og udgangen af 2025, og er på grundlag af anvendelsen af bestemmelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 36, stk. 2, litra b), lig med 97,5 % i 2026, 95 % i 2027, 90 % i 2028, 77,5 % i 2029, 51,5 % i 2030, 39 % i 2031, 26,5 % i 2032 og 14 % i 2033. Fra 2034 anvendes der ikke nogen CBAM-faktor.

Reduktionen af gratistildelingen beregnes årligt som den gennemsnitlige andel af efterspørgslen efter gratistildelinger til produktion af varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, sammenlignet med den beregnede samlede efterspørgsel efter gratistildeling for alle anlæg for den relevante periode, der er omhandlet i dette direktivs artikel 11, stk. 1. CBAM-faktoren anvendes i denne beregning.

Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for at støtte innovation i overensstemmelse med stk. 8.

Senest den 31. december 2024 og som en del af sin årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til dette direktivs artikel 10, stk. 5, vurderer Kommissionen risikoen for kulstoflækage for varer, som er underlagt CBAM og produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, og som ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Rapporten skal navnlig vurdere risikoen for kulstoflækage i sektorer, som CBAM vil finde anvendelse på, navnlig betydningen og den fremskyndede udbredelse af brint, og udviklingen med hensyn til handelsstrømme og de indlejrede emissioner i varer, der produceres af disse sektorer på det globale marked. Hvis det i rapporten konkluderes, at der er en risiko for kulstoflækage hvad angår varer, der er fremstillet i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at håndtere denne risiko for kulstoflækage på en måde, der er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler, herunder artikel XX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, og tager højde for dekarboniseringen af anlæg i Unionen.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de reviderede benchmarkværdier for gratistildeling. Disse retsakter skal være i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, og overholde følgende:

Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater og syntesegas justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarkene for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.

De i tredje afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.

For at fremme energieffektiv genvinding af affaldsgasser i den i tredje afsnit, litra b), nævnte periode ajourføres benchmarkværdien for varmt metal, som hovedsagelig vedrører spildgasser, med en årlig reduktionssats på 0,2 %.

Endvidere tilstræber medlemsstaterne, at de ikke anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til de i første afsnit omhandlede finansielle foranstaltninger. Medlemsstater, der har sådanne finansielle foranstaltninger, giver senest tre måneder efter udgangen af hvert år og i en let tilgængelig form offentligheden adgang til den samlede kompensation, der ydes pr. begunstiget sektor og delsektor. Hvis en medlemsstat i et hvilket som helst år fra 2018 anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til sådanne formål, offentliggør den en rapport med grundene til at overskride dette beløb. Rapporten skal indeholde relevante oplysninger om elpriserne for store industrikunder, der nyder godt af sådanne finansielle foranstaltninger, uden at dette dog berører krav vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger. Rapporten skal også indeholde oplysninger om, hvorvidt der er taget behørigt hensyn til andre foranstaltninger til bæredygtig nedbringelse af de indirekte kulstofomkostninger på mellemlang til lang sigt.

I rapporten efter artikel 10, stk. 5, medtager Kommissionen bl.a. en vurdering af virkningerne af sådanne finansielle foranstaltninger på det indre marked og fremsætter, hvis det er relevant, henstillinger om eventuelle foranstaltninger, der måtte være nødvendige i henhold til denne vurdering.

Disse foranstaltninger skal være således, at de sikrer, at der er en passende beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage baseret på ex ante-benchmarks for indirekte CO2-emissioner pr. produceret enhed. Disse ex ante-benchmarks beregnes for en given sektor eller delsektor som produktet af elforbruget pr. produceret enhed svarende til de mest effektive tilgængelige teknologier og af CO2-emissionerne fra det relevante europæiske elproduktionsmiks.

Kommissionen fremrykker innovationsfondens kvoter for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at fremme innovation, herunder opskalering.

Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører, fordi de ophører med driften, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.

Desuden stilles 5 mio. kvoter fra den i artikel 3c, stk. 5 og 7, omhandlede mængde vedrørende luftfartskvoter for 2026 til rådighed for innovationsstøtte som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU ( 19 ) og anvendes rettidigt til innovationsstøtte, jf. dette stykkes første afsnit.

Ved udformning og gennemførelse af indkaldelser af forslag eller udbud under Innovationsfonden tager Kommissionen under overvejelse strategiske projekter anerkendt i overensstemmelse med en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet om fastlæggelsen af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier, som anses for at bidrage til målene for platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 ( 20 ). Medlemsstaterne skal overveje muligheden af at yde støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 ( 21 ), og Fonden for Retfærdig Omstilling, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056, til projekter på deres territorium inden for rammerne af de finansielle mekanismer, der er udviklet under innovationsfonden, såsom ordningen »auktioner som en tjeneste«.

Innovationsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og III, samt produkter og processer, der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres eller anvendes i de sektorer, der er opført i bilag I, herunder innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring og miljømæssigt forsvarlig kulstofopsamling og -anvendelse (CCU), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling, transport og geologisk lagring (CCS) af CO2, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer og direkte opsamling af CO2 fra atmosfæren med sikker, bæredygtig og permanent lagring (DACS) i geografisk afbalancerede områder. Innovationsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur, herunder produktion af kulstoffattige og kulstoffrie brændstoffer, til dekarbonisering af den maritime sektor, luftfartssektoren, jernbanetransportsektoren og vejtransportsektoren, herunder kollektive transportformer såsom offentlig transport og bustjenester.

Hvad angår luftfart kan den også støtte elektrificering og foranstaltninger til at reducere luftfartens indvirkning på klimaet.

Kommissionen skal lægge særlig vægt på projekter i sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2023/956, for at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CCU, CCS, vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer med det formål at tildele en betydelig andel af den finansielle værdi svarende til de i denne artikels stk. 1a, fjerde afsnit, omhandlede kvoter til projekter i disse sektorer i perioden fra 2021 til 2030 Kommissionen kan endvidere, inden 2027, iværksætte indkaldelser af forslag målrettet de sektorer, der er omfattet af nævnte forordning.

Kommissionen lægger også særlig vægt på projekter, der bidrager til dekarboniseringen af den maritime sektor, og medtager emner dedikeret til dette formål i innovationsfondens indkaldelser af forslag, hvor det er relevant, herunder med henblik på elektrificering af søtransport og imødegåelse af dens fulde klimapåvirkning, herunder emissioner af sodpartikler. Sådanne indkaldelser af forslag skal også i de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af projekter, tage særligt hensyn til potentialet for at øge beskyttelsen af biodiversiteten og for at reducere støj- og vandforureningen fra projekter og investeringer.

Innovationsfonden kan i overensstemmelse med stk. 8a støtte projekter gennem udbud, såsom CD'er, CCD'er eller kontrakter med fast afgift med henblik på at støtte dekarboniseringsteknologier, for hvilke kulstofprisen måske ikke er et tilstrækkeligt incitament.

Kommissionen skal tilstræbe synergier mellem innovationsfonden og Horisont Europa, navnlig i forbindelse med europæiske partnerskaber, og skal, hvor det er relevant, tilstræbe synergier mellem innovationsfonden og andre EU-programmer.

Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mindre og mellemstore projekter, er støtteberettigede, og, for så vidt angår søfartsaktiviteter, er projekter med en klar merværdi for Unionen støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative og endnu ikke kommercielt levedygtige i samme omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende løsninger eller være tilstrækkeligt modne til anvendelse i prækommerciel målestok.

Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til innovationsfonden, auktioneres i overensstemmelse med de i dette direktivs artikel 10, stk. 4, omhandlede principper og bestemmelser. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 22 ). Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige rater over flere år.

Kommissionen yder efter anmodning teknisk bistand til medlemsstater med lav effektiv deltagelse i projekter under innovationsfonden med henblik på at øge den anmodende medlemsstats kapacitet til at støtte projektansøgernes arbejde med på deres respektive områder at indgive ansøgninger om finansiering fra innovationsfonden med henblik på at forbedre den effektive geografiske deltagelse i innovationsfonden og øge den samlede kvalitet af de indsendte projekter. Kommissionen skal tilstræbe en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i relation til finansiering fra innovationsfonden i hele Unionen og sikre omfattende overvågning af fremskridt og passende opfølgning i den forbindelse.

Med forbehold af ansøgernes samtykke og efter afslutningen af en indkaldelse af forslag underretter Kommissionen medlemsstaterne om ansøgninger om finansiering til projekter på deres respektive områder og giver dem nærmere oplysninger om disse ansøgninger, så medlemsstaterne lettere kan koordinere støtten til projekter. Kommissionen underretter desuden medlemsstaterne om listen over forhåndsudvalgte projekter inden tildeling af støtten.

Projekterne udvælges på grundlag af en gennemsigtig udvælgelsesprocedure, på en teknologineutral måde i overensstemmelse med innovationsfondens mål som fastsat i dette stykkes første afsnit og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der tages hensyn til, i hvilket omfang projekterne yder et væsentligt bidrag til Unionens klima- og energimål og samtidig bidrager til nulforurenings- og cirkularitetsmål i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, og, hvor det er relevant, i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en klimaneutral økonomi i de pågældende sektorer. Der gives prioritet til innovative teknologier og processer, der forholder sig til flere forskellige miljøvirkninger. Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2. I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes. Potentialet for kombinerede projekters emissionsreduktioner i flere sektorer, herunder i nærliggende områder, skal tages i betragtning i de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af projekter.

Projekter, der finansieres af innovationsfonden, forpligtes til at dele viden med andre relevante projekter samt med EU-baserede forskere med en legitim interesse. Betingelserne for videndeling fastlægges af Kommissionen i indkaldelser af forslag.

Indkaldelserne af forslag skal være åbne og gennemsigtige. Ved udarbejdelsen af indkaldelserne af forslag tilstræber Kommissionen at sikre, at alle sektorer er behørigt repræsenteret. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at indkaldelserne formidles så bredt som muligt og navnlig til små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for innovationsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte.

Intet projekt skal modtage mere støtte via denne mekanisme end 15 % af det samlede antal kvoter, der er til rådighed til dette formål. Disse kvoter skal tages i betragtning i henhold til stk. 7.

Senest den 31. december 2023 og hvert år derefter aflægger Kommissionen rapport til Udvalget for Klimaændringer, jf. dette direktivs artikel 22a, stk. 1, om gennemførelsen af innovationsfonden med en analyse af de projekter, der er tildelt finansiering, pr. sektor og pr. medlemsstat og disse projekters forventede bidrag til opfyldelsen af målet om klimaneutralitet i Unionen som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og for Rådet og offentliggør rapporten.

På grundlag af en kvalitativ og kvantitativ vurdering fra Kommissionens side af de finansielle risici, der opstår som følge af gennemførelsen af CD'er og CCD'er, som skal foretages efter afslutningen af de to første udbudsrunder, og hver gang det er nødvendigt derefter i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, ifølge hvilket aktiver og overskud ikke må overvurderes, og forpligtelser og tab ikke må undervurderes, kan Kommissionen i overensstemmelse med beføjelsen i ottende afsnit beslutte kun at dække en del af det finansielle ansvar i forbindelse med CD'er og CCD'er gennem de i første afsnit omhandlede metoder og den resterende del på gennem andre metoder. Kommissionen bestræber sig på at begrænse anvendelsen af andre dækningsmetoder.

Hvis vurderingen fører til den konklusion, at der er behov for andre dækningsmetoder for at realisere det fulde potentiale i CD'erne og CCD'erne, bestræber Kommissionen sig på at opnå en afbalanceret blanding af andre dækningsmetoder. Uanset artikel 210, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fastsætter Kommissionen omfanget af anvendelsen af andre dækningsmetoder i henhold til den i nærværende stykkes ottende afsnit delegerede retsakt.

Den resterende finansielle forpligtelse dækkes i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til principperne i afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, om nødvendigt tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for CD'er og CCD'er, som undtagelse fra nævnte forordnings artikel 209, stk. 2, litra d) og h), artikel 210, stk. 1, artikel 211, stk. 1, 2, 4 og 6, artikel 212, 213 og 214, artikel 218, stk. 1, og artikel 219, stk. 3 og 6. Hvor det er relevant, fastsættes andre dækningsmetoder, tilførselssatsen og de nødvendige undtagelser i en delegeret retsakt, jf. nærværende stykkes ottende afsnit.

Kommissionen må ikke anvende mere end 30 % af indtægterne fra auktionering af kvoter, der er tildelt innovationsfonden i henhold til stk. 8, til hensættelser til CD'er og CCD'er.

Tilførselssatsen må ikke være lavere end 50 % af de samlede finansielle forpligtelser, der bæres af EU-budgettet til CD'er og CCD'er. Ved fastsættelsen af tilførselssatsen, tager Kommissionen hensyn til elementer, der kan reducere de finansielle risici for Unionens budget ud over de bevillinger, der er til rådighed i innovationsfonden, såsom eventuel ansvarsdeling med medlemsstaterne på frivillig basis eller en eventuel genforsikringsmekanisme fra den private sektor. Kommissionen reviderer tilførselssatsen mindst hvert tredje år fra datoen for anvendelsen af den delegerede retsakt, hvori den fastsættes for første gang.

For at undgå ansøgninger i spekulationsøjemed kan adgangen til at afgive bud gøres betinget af, at ansøgerne betaler et depositum, der fortabes i tilfælde af manglende opfyldelse af kontrakten. Fortabte deposita anvendes til innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Ethvert bidrag, som en støttemodtager betaler til den tildelende myndighed i overensstemmelse med vilkårene i CD'en eller CCD'en, anvendes til — hvis referenceprisen er højere end strikeprisen (»tilbageførsler«) — innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til nævnte forordnings artikel 21, stk. 5.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte og præcisere eventuelle andre dækningsmetoder og, hvor det er relevant, tilførselssatsen og de nødvendige yderligere undtagelser fra afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 som fastsat i dette stykkes fjerde afsnit, og derudover reglerne om driften af udbudsmekanismen, navnlig i forbindelse med deposita og tilbageførsler.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre dette stykkes femte afsnit ved at hæve den i nævnte afsnit omhandlede grænse på 30 % med højst 20 procentpoint, hvis det er nødvendigt for at imødekomme en efterspørgsel efter CD'er og CCD'er, under hensyntagen til erfaringerne fra de første runder af udbudsmekanismen og i betragtning af behovet for at finde en passende balance i støtten fra innovationsfonden mellem tilskud og sådanne kontrakter.

Den finansielle bistand fra Investeringsfonden skal være proportional med de politiske mål, der fastsættes i denne artikel, og må ikke føre til urimelige fordrejninger af det indre marked. Med henblik på dette må bistanden kun ydes til at dække supplerende omkostninger eller investeringsrisici, som ikke kan bæres af investorerne under normale markedsbetingelser.