+Artikel 30 Revision i lyset af gennemførelsen af Parisaftalen samt udviklingen af kulstofmarkeder i andre større økonomier
---+Artikel 30 1.
---+Artikel 30 2.
---+Artikel 30 3.
---+Artikel 30 4.
---+Artikel 30 5.
---+Artikel 30 6.
---+Artikel 30 7.
---+Artikel 30 8.

Artikel 30 Revision i lyset af gennemførelsen af Parisaftalen samt udviklingen af kulstofmarkeder i andre større økonomier

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 30 1.
Dette direktiv skal tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og alle relevante forpligtelser, der følger af Partskonferencen under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer.
Artikel 30 2.
Foranstaltningerne til støtte for visse energiintensive industrier, der kan være udsat for risiko for kulstoflækage som omhandlet i dette direktivs artikel 10a og 10b, skal endvidere tages op til revision i lyset af de klimapolitiske foranstaltninger i andre større økonomier. I denne forbindelse overvejer Kommissionen også, om foranstaltninger til kompensation af indirekte omkostninger bør harmoniseres yderligere. De foranstaltninger, der gælder for CBAM-sektorer, skal tages op til revision i lyset af anvendelsen af forordning (EU) 2023/956. Inden den 1. januar 2028 og hvert andet år derefter som led i sine rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til nævnte forordnings artikel 30, stk. 6, vurderer Kommissionen CBAMs indvirkning på risikoen for kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport.

Rapporten skal vurdere behovet for at træffe yderligere foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at imødegå risici for kulstoflækage. Denne rapport ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 30 3.
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med hver globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner i Unionen og dens medlemsstater, herunder i forhold til den i dette direktivs artikel 9 omhandlede lineære faktor. Kommissionen kan, hvor det er relevant, fremsætte lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette direktiv, navnlig for at sikre overensstemmelse med målet om klimaneutralitet som fastlagt i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og Unionens klimamål som fastlagt i nævnte forordnings artikel 4. Ved fremsættelsen af sine lovgivningsmæssige forslag tager Kommissionen hensyn til det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden fra 2030 til 2050, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 4.
Artikel 30 4.
Inden den 1. januar 2020 forelægger Kommissionen en ajourført analyse af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, som, hvis det er relevant, ledsages af et forslag om, hvorledes disse virkninger bedst kan imødegås.
Artikel 30 5.

Senest den 31. juli 2026 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om følgende forhold, og, hvor det er er relevant, ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag og en konsekvensanalyse:

a) 

hvordan der skal tages højde for negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, og hvordan disse negative emissioner kan dækkes af emissionshandelen, hvis det er relevant, herunder et klart anvendelsesområde og strenge kriterier for en sådan dækning og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke opvejer nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med Unionens klimamål som fastlagt i forordning (EU) 2021/1119

b) 

muligheden for at sænke tærsklerne for den samlede nominelle indfyrede termiske effekt på 20 MW for aktiviteterne i bilag I fra 2031

c) 

om der reelt tages højde for alle drivhusgasemissioner, der er omfattet af dette direktiv, og om dobbelttælling reelt undgås; rapporten skal navnlig vurdere medregningen af de drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt i et produkt på en anden måde end den, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3b.

Artikel 30 6.
Ved revisionen af dette direktiv, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 3, analyserer Kommissionen, hvordan der kan etableres forbindelser mellem EU ETS og andre kvotemarkeder uden at undergrave opnåelsen af målet om klimaneutralitet og af Unionens klimamål som fastlagt i forordning (EU) 2021/1119.
Artikel 30 7.
Senest den 31. juli 2026 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer gennemførligheden af at medtage kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS, herunder med henblik på at medtage dem fra 2028, og med en vurdering af det potentielle behov for en medlemsstats mulighed for fravalg indtil den 31. december 2030. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til vigtigheden af, at alle sektorer bidrager til emissionsreduktioner og potentiel omdirigering i retning af bortskaffelse ved deponering i Unionen og eksport af affald til tredjelande. Kommissionen tager desuden hensyn til relevante kriterier såsom indvirkningen på det indre marked, mulig konkurrenceforvridning, miljømæssig integritet, tilpasning til målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF ( 38 ) og robusthed og nøjagtighed med hensyn til overvågning og beregning af emissioner. Kommissionen lader, hvor det er relevant og med forbehold af nævnte direktivs artikel 4, rapporten ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at anvende bestemmelserne i dette kapitel på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af yderligere kvoter til kommunale affaldsforbrændingsanlæg og for at forhindre potentiel omdirigering af affald.

I den i første afsnit omhandlede rapport vurderer Kommissionen også muligheden for i EU ETS at medtage andre affaldshåndteringsprocesser, navnlig methan- og dinitrogenoxidemissioner fra deponeringsanlæg i Unionen. Kommissionen kan, hvor det er relevant, også lade rapporten ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag om at medtage sådanne andre affaldshåndteringsprocesser i EU ETS.

Artikel 30 8.

I 2026 medtager Kommissionen følgende elementer i den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport:

a) 

en evaluering af miljø- og klimavirkningerne af flyvninger på under 1 000  km og overvejelse af mulighederne for at reducere disse virkninger, herunder en undersøgelse af de tilgængelige alternative former for offentlig transport og øget anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer

b) 

en evaluering af miljø- og klimavirkningerne af flyvninger udført af operatører, der er undtaget i henhold til litra h) eller k) i rækken »Luftfart« i kolonnen »Aktiviteter« i tabellen i bilag I, og overvejelser om mulighederne for at reducere disse virkninger

c) 

en evaluering af dette direktivs sociale virkninger i luftfartssektoren, herunder på dens arbejdsstyrke og flyrejseomkostninger, og

d) 

en evaluering af luftfartsforbindelserne mellem øer og fjerntliggende områder, herunder overvejelse af konkurrenceevne og kulstoflækage, samt miljø- og klimavirkninger.

Den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport tages, hvor det er relevant, også i betragtning ved den fremtidige revision af dette direktiv.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav