+Artikel 30d Auktionering af kvoter for den i bilag III omhandlede aktivitet
---+Artikel 30d 1.
---+Artikel 30d 2.
---+Artikel 30d 3.
---+Artikel 30d 4.
---+Artikel 30d 5.
---+Artikel 30d 6.
---+Artikel 30d 7.

Artikel 30d Auktionering af kvoter for den i bilag III omhandlede aktivitet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 30d 1.
Fra 2027 auktioneres kvoter, der er omfattet af dette kapitel, medmindre de overføres til den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/1814. De kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres særskilt fra de kvoter, der er omfattet af dette direktivs kapitel II og III.
Artikel 30d 2.
Auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel begynder i 2027 med en mængde svarende til 130 % af auktionsmængderne for 2027 fastsat på grundlag af den samlede kvotemængde i Unionen for det pågældende år og de respektive auktionskvoter og -mængder i henhold til denne artikels stk. 3-6. De yderligere 30 %, der skal auktioneres, må kun anvendes til returnering af kvoter i henhold til artikel 30e, stk. 2, og kan auktioneres indtil den 31. maj 2028. De yderligere 30 % fratrækkes auktionsmængderne for perioden fra 2029 til 2031. Betingelserne for de i nærværende stykke omhandlede auktioner fastsættes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7 og artikel 10, stk. 4.

I 2027 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.

Artikel 30d 3.
150 mio. kvoter udstedt i henhold til dette kapitel auktioneres, og alle indtægter fra disse auktioner stilles til rådighed for den sociale klimafond oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/955 indtil 2032.
Artikel 30d 4.
Fra den resterende mængde kvoter og med henblik på sammen med indtægterne fra de kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og dette direktivs artikel 10a, stk. 8b, at generere et maksimalt beløb på 65 000 000 000  EUR sikrer Kommissionen, at en yderligere mængde kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres, og at indtægterne fra disse auktioner stilles til rådighed for den sociale klimafond, der er oprettet ved forordning (EU) 2023/955, indtil 2032.

Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til den sociale klimafond, jf. denne artikels stk. 3 og nærværende stykke, auktioneres i overensstemmelse med de i artikel 10, stk. 4, omhandlede principper og bestemmelser og de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 10, stk. 4.

Indtægterne fra auktioneringen af de kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og i nærværende stykke, udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og anvendes i overensstemmelse med reglerne for den sociale klimafond.

Det årlige beløb, der tildeles den sociale klimafond i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8b, nærværende artikels stk. 3 og nærværende stykke, må ikke overstige:

a) 

for 2026: 4 000 000 000  EUR

b) 

for 2027: 10 900 000 000  EUR

c) 

for 2028: 10 500 000 000  EUR

d) 

for 2029: 10 300 000 000  EUR

e) 

for 2030: 10 100 000 000  EUR

f) 

for 2031: 9 800 000 000  EUR

g) 

for 2032: 9 400 000 000  EUR.

Hvis det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til dette kapitel, udsættes til 2028, jf. artikel 30k, er det maksimale beløb, der skal stilles til rådighed for den sociale klimafond i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, 54 600 000 000  EUR. I så fald må de samlede årlige beløb, der tildeles den sociale klimafond, ikke overstige 4 000 000 000  EUR for årene 2026 og 2027, og for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2032 må det relevante årlige beløb ikke overstige:

a) 

for 2028: 11 400 000 000  EUR

b) 

for 2029: 10 300 000 000  EUR

c) 

for 2030: 10 100 000 000  EUR

d) 

for 2031: 9 800 000 000  EUR

e) 

for 2032: 9 000 000 000  EUR.

Hvis indtægterne fra den i denne artikels stk. 5 omhandlede auktionering fastsættes som en egen indtægt i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF, finder dette direktivs artikel 10a, stk. 8b, nærværende artikels stk. 3 og nærværende stykke ikke længere anvendelse.

Artikel 30d 5.
Den samlede mængde kvoter, der er omfattet af dette kapitel, efter fradrag af de mængder, der er fastsat i denne artikels stk. 3 og 4, auktioneres af medlemsstaterne og fordeles mellem dem i andele, der er identiske med andelen af referenceemissioner i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for de kategorier af emissionskilder, der er omhandlet i andet afsnit, litra b), c) og d), i bilag III til nærværende direktiv, for gennemsnittet af perioden fra 2016 til 2018 i den pågældende medlemsstat, som revideret grundigt i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 3.
Artikel 30d 6.

Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, eller de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter til et eller flere af de formål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, stk. 3, idet de prioriterer aktiviteter, der kan bidrage til at håndtere sociale aspekter af emissionshandelen i henhold til dette kapitel, eller til et eller flere af følgende formål:

a) 

foranstaltninger, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger, herunder integration af vedvarende energi og relaterede foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 11, og artikel 12 og 20 i direktiv 2012/27/EU, samt foranstaltninger til at yde finansiel støtte til lavindkomsthusstande i bygninger med den dårligste ydeevne

b) 

foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transport og forbedre multimodaliteten eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter vedrørende lav- og mellemindkomsttransportbrugere

c) 

at finansiere deres sociale klimaplan i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2023/955

d) 

at yde finansiel kompensation til de endelige forbrugere af brændstoffer i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at undgå dobbelttælling af emissioner, eller hvor der er returneret kvoter for emissioner, der ikke er omfattet af dette kapitel, jf. artikel 30f, stk. 5.

Medlemsstaterne anses for at have opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de har indført og gennemfører finanspolitiske eller finansielle støttepolitikker eller reguleringspolitikker, der fungerer som løftestang for den finansielle støtte, der er fastsat med henblik på dette stykkes første afsnit, og som har en værdi svarende til de i nævnte afsnit omhandlede indtægter fra auktionering af de i dette kapitel omhandlede kvoter.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette stykke, ved at medtage disse oplysninger i deres rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 30d 7.
Artikel 10, stk. 4 og 5, finder anvendelse på kvoter udstedt i henhold til dette kapitel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav