|
+Artikel 30d 6. |
Artikel 30d 6.Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, eller de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter til et eller flere af de formål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, stk. 3, idet de prioriterer aktiviteter, der kan bidrage til at håndtere sociale aspekter af emissionshandelen i henhold til dette kapitel, eller til et eller flere af følgende formål:
a)
foranstaltninger, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger, herunder integration af vedvarende energi og relaterede foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 11, og artikel 12 og 20 i direktiv 2012/27/EU, samt foranstaltninger til at yde finansiel støtte til lavindkomsthusstande i bygninger med den dårligste ydeevne
b)
foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transport og forbedre multimodaliteten eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter vedrørende lav- og mellemindkomsttransportbrugere
c)
at finansiere deres sociale klimaplan i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2023/955
d)
at yde finansiel kompensation til de endelige forbrugere af brændstoffer i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at undgå dobbelttælling af emissioner, eller hvor der er returneret kvoter for emissioner, der ikke er omfattet af dette kapitel, jf. artikel 30f, stk. 5. Medlemsstaterne anses for at have opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de har indført og gennemfører finanspolitiske eller finansielle støttepolitikker eller reguleringspolitikker, der fungerer som løftestang for den finansielle støtte, der er fastsat med henblik på dette stykkes første afsnit, og som har en værdi svarende til de i nævnte afsnit omhandlede indtægter fra auktionering af de i dette kapitel omhandlede kvoter. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette stykke, ved at medtage disse oplysninger i deres rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|