|
+BILAG IV PRINCIPPER FOR OVERVÅGNING OG RAPPORTERING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 1 |
BILAG IV PRINCIPPER FOR OVERVÅGNING OG RAPPORTERING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 1
BILAG IV PRINCIPPER FOR OVERVÅGNING OG RAPPORTERING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 1 DEL A — Overvågning og rapportering af emissioner fra stationære anlæg Overvågning af kuldioxidemissioner Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger eller målinger. Beregning Til beregning af emissionerne anvendes følgende formel: Aktivitetsdata × emissionsfaktor × oxidationsfaktor Aktivitetsdataene (anvendt brændsel, produktionsrate osv.) overvåges på grundlag af oplysninger om brændsels- og råstofleverancer eller målinger. Der skal anvendes anerkendte emissionsfaktorer. Aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel. Standardfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel, undtagen ikke-kommercielle brændsler (brændbart affald som f.eks. dæk og gasser fra industriprocesser). For kul skal der udarbejdes lagspecifikke standardfaktorer og for naturgas EU-specifikke eller producentlandspecifikke standardfaktorer. IPCC-standardværdier kan anvendes for raffinaderiprodukter. ►M15 Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til nærværende direktiv som fastsat i de i nærværende direktivs artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter, er nul. ◄ Hvis der i emissionsfaktoren ikke er taget hensyn til, at noget af kulstoffet ikke oxideres, anvendes en yderligere oxidationsfaktor. Hvis der er beregnet aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer, hvori der allerede er taget hensyn til oxidationen, er det ikke nødvendigt at anvende en oxidationsfaktor. Der anvendes standardoxidationsfaktorer udviklet i henhold til direktiv 2010/75/EU, medmindre driftslederen kan påvise, at aktivitetsspecifikke faktorer er mere nøjagtige. Der foretages en særskilt beregning for hver aktivitet, for hvert anlæg og for hvert brændsel. Måling Ved måling af emissioner anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, og målingen understøttes af emissionsberegninger. Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 1. Rapportering af emissioner Hver driftsleder medtager følgende oplysninger i rapporten om et anlæg:
A.
Identifikationsdata for anlægget, herunder:
—
anlæggets navn
—
anlæggets adresse, herunder postnummer og land
—
arten og antallet af bilag I-aktiviteter, der udføres på anlægget
—
adresse, telefonnummer, faxnummer og e-postadresse på en kontaktperson, og
—
navnet på anlæggets ejer og på eventuelt moderselskab.
B.
For hver bilag I-aktivitet, der udføres på det anlægsområde, for hvilket emissionerne beregnes:
—
aktivitetsdata
—
emissionsfaktorer
—
oxidationsfaktorer
—
samlede emissioner, og
—
Usikkerhed.
C.
For hver bilag I-aktivitet, der udføres på anlægsområdet, for hvilket emissionerne måles:
—
samlede emissioner
—
oplysninger om målemetodernes pålidelighed, og
—
usikkerhed.
D.
For emissioner fra forbrænding skal rapporten også indeholde oxidationsfaktoren, medmindre der i udviklingen af en aktivitetsspecifik emissionsfaktor allerede er taget hensyn til oxidation. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at samordne rapporteringskravene med eventuelle eksisterende rapporteringskrav for at minimere virksomhedernes rapporteringsbyrde. DEL B — Overvågning og rapportering af emissioner fra luftfartsaktiviteter Overvågning af kuldioxidemissioner Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger. Til beregning af emissionerne anvendes følgende formel: Brændstofforbrug × emissionsfaktor I brændstofforbruget indgår også brændstof til hjælpemotoren. Så vidt muligt anvendes det faktiske brændstofforbrug for hver flyvning, der beregnes ved hjælp af følgende formel: Mængde brændstof i luftfartøjets brændstoftanke efter endt brændstofpåfyldning til flyvningen – mængde brændstof i luftfartøjets brændstoftanke efter endt brændstofpåfyldning til den efterfølgende flyvning + brændstofpåfyldning til denne efterfølgende flyvning. Foreligger der ikke data om det faktiske brændstofforbrug, anvendes en standardiseret metode med forskellige nøjagtighedsniveauer til skønsvis beregning af brændstofforbrugsdataene på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger. IPCC’s standardemissionsfaktorer (fra IPCC-retningslinjerne for drivhusgasopgørelser fra 2006 eller senere ajourføringer af disse retningslinjer) finder anvendelse, medmindre aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer, som uafhængige akkrediterede laboratorier har identificeret ved hjælp af godkendte analysemetoder, er mere nøjagtige. ►M15 Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til nærværende direktiv som fastsat i de i nærværende direktivs artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter, er nul. ◄ ►M14 Emissionsfaktoren for jetpetroleum (Jet A1 eller Jet A) er 3,16 (t CO2/t brændstof). ◄ Emissioner fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvender brint fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv (EU) 2018/2001, vurderes til nulemissioner for de luftfartøjsoperatører, der anvender dem, indtil den i nærværende direktivs artikel 14, stk. 1, omhandlede gennemførelsesretsakt er vedtaget. Der foretages en særskilt beregning for hver flyvning og for hvert brændstof. Rapportering af emissioner Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i sin rapport i medfør af artikel 14, stk. 3:
A.
Identifikationsdata for luftfartøjsoperatøren, herunder:
—
luftfartøjsoperatørens navn
—
den administrerende medlemsstat
—
luftfartøjsoperatørens adresse, herunder postnummer og land og, hvis forskellig herfra, operatørens kontaktadresse i den administrerende medlemsstat
—
registreringsnumre for og typer af luftfartøjer, der er anvendt i rapportperioden til udførelse af luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
nummer og udstedende myndighed for AOC’en (air operator’s certificate) og licensen til udførelse af luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson, og
—
navnet på luftfartøjets ejer.
B.
For hver brændstoftype, for hvilken emissionerne beregnes:
—
brændstofforbrug
—
emissionsfaktor
—
de samlede aggregerede emissioner fra alle flyvninger i rapportperioden, som henhører under luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
aggregerede emissioner fra:
—
alle flyvninger, der er udført i rapportperioden og henhører under luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for, og som er afgået fra en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, og ankommet til en flyveplads, der er beliggende på samme medlemsstats område
—
alle andre flyvninger, der er udført i rapportperioden og henhører under luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
de samlede aggregerede emissioner fra alle flyvninger i rapportperioden, som henhører under luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for, og som
—
er afgået fra hver medlemsstat, og
—
ankommet til hver medlemsstat fra et tredjeland
—
usikkerhed.
Overvågning af tonkilometerdata ved anvendelse af artikel 3e og 3f Ved ansøgning om en tildeling af kvoter i overensstemmelse med artikel 3e, stk. 1, eller artikel 3f, stk. 2, beregnes omfanget af luftfartsaktiviteter i tonkilometer ved hjælp af følgende formel: tonkilometer = flyvestrækning × nyttelast hvor: »flyvestrækning« er storcirkelafstanden mellem afgangsflyvepladsen og ankomstflyvepladsen plus en yderligere fast faktor på 95 km, og »nyttelast« er den samlede masse af transporteret fragt, post og passagerer. Til beregning af nyttelasten gælder følgende:
—
antallet af passagerer er antallet af personer om bord, bortset fra besætningsmedlemmerne
—
en luftfartøjsoperatør kan vælge at anvende enten den faktiske masse eller standardmassen for passagerer og indchecket bagage som angivet i masse- og balancedokumenterne for de pågældende flyvninger eller en fast værdi på 100 kg for hver passager og dennes indcheckede bagage.
Rapportering af tonkilometerdata ved anvendelse af artikel 3e og 3f Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i sin ansøgning i medfør af artikel 3e, stk. 1, eller artikel 3f, stk. 2:
A.
Identifikationsdata for luftfartøjsoperatøren, herunder:
—
luftfartøjsoperatørens navn
—
den administrerende medlemsstat
—
luftfartøjsoperatørens adresse, herunder postnummer og land og, hvis forskellig herfra, operatørens kontaktadresse i den administrerende medlemsstat
—
registreringsnumre for og typer af luftfartøjer, der i det af ansøgningen omfattede år er anvendt til udførelse af luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
nummer og udstedende myndighed for AOC’en (air operator’s certificate) og licensen til udførelse af luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for
—
adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson, og
—
navnet på luftfartøjets ejer.
B.
Tonkilometerdata:
—
antal flyvninger pr. flyvepladspar
—
antal passagerkilometer pr. flyvepladspar
—
antal tonkilometer pr. flyvepladspar
—
den valgte beregningsmetode for massen af passagerer og indchecket bagage
—
samlet antal tonkilometer for alle flyvninger foretaget i rapportåret, som henhører under luftfartsaktiviteterne, jf. bilag I, som denne er luftfartøjsoperatør for.
DEL C Overvågning og rapportering af emissioner svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet Overvågning af emissionerne Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger. Beregning Emissionerne beregnes ved hjælp af følgende formel: Brændstof, der overgår til forbrug × emissionsfaktor Brændstof, der overgår til forbrug, skal omfatte den mængde brændstof, der frigives til forbrug af den regulerede enhed. IPCC's standardemissionsfaktorer (fra IPCC-retningslinjerne for drivhusgasopgørelser fra 2006 eller senere ajourføringer af disse retningslinjer) finder anvendelse, medmindre brændstofspecifikke emissionsfaktorer, som uafhængige akkrediterede laboratorier har identificeret ved hjælp af godkendte analysemetoder, er mere nøjagtige. Der foretages en særskilt beregning for hver reguleret enhed og for hvert brændsel. Rapportering af emissioner Hver reguleret enhed medtager følgende oplysninger i sin rapport:
A.
Data til identifikation af den regulerede enhed, herunder:
—
den regulerede enheds navn
—
den regulerede enheds adresse, herunder postnummer og land
—
typen af de brændstoffer, der overgår til forbrug, og de aktiviteter, gennem hvilke brændstofferne overgår til forbrug, herunder den anvendte teknologi
—
adresse, telefon- og fax-nr. samt e-mailadresse på en kontaktperson og
—
navnet på ejeren af den regulerede enhed og på et eventuelt moderselskab.
B.
For hver type brændstof, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i bilag III, for hvilke emissionerne beregnes:
—
mængde brændstof, der er overgået til forbrug
—
emissionsfaktorer
—
samlede emissioner
—
slutanvendelse(r) af det brændstof, der overgår til forbrug og
—
usikkerhed.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at samordne rapporteringskravene med eventuelle eksisterende rapporteringskrav for at minimere virksomhedernes rapporteringsbyrde. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|