+Artikel 3 Definitioner

Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) 

»flodinformationstjenester (RIS)«: harmoniserede informationstjenester til støtte for trafikregulering og transportstyring i indlandssejlads, herunder , hvis det er teknisk muligt, også tilknytningen til andre transportformer. RIS omfatter ikke interne forretningsaktiviteter mellem en eller flere af de involverede virksomheder, men står åbent for sammenknytning med forretningsaktiviteter. RIS omfatter tjenester som farvandsefterretninger, trafikinformation, trafikregulering, katastrofehjælp, transportstyringsoplysninger, statistik- og toldtjenester og vandvejs- og havneafgifter.

b) 

»farvandsefterretninger«: geografiske, hydrologiske og administrative oplysninger om vandvejen (farvandet). Farvandsefterretninger er envejskommunikation: kyst til skib eller kyst til kontor.

c) 

»taktisk trafikinformation«: oplysninger, som berører de direkte navigationsbeslutninger i den øjeblikkelige trafiksituation og i de nærmeste geografiske omgivelser.

d) 

»strategisk trafikinformation«: oplysninger, der berører RIS-brugernes beslutninger på mellemlangt og langt sigt.

e) 

»RIS-system«: levering af flodinformationstjenester ved hjælp af dertil bestemte systemer.

f) 

»RIS-center«: det sted, hvor personalet udfører disse tjenester.

g) 

»RIS-brugere«: alle de forskellige brugergrupper, herunder bådførere, RIS-personale, slusemestre, brovagter, vandvejsmyndigheder, havne- og terminalledere, personale på beredskabstjenesternes katastrofecentre, flådeledere, speditører og fragtmæglere.

h) 

»interoperabilitet«: at tjenester, dataindhold, dataudvekslingsformater og frekvenser er harmoniseret på en sådan måde, at RIS-brugerne har adgang til de samme tjenester og oplysninger på europæisk plan.

▼M3

i) 

»transeuropæisk transportnetværk« eller »TEN-T«: indre vandveje som nærmere angivet i kortene i bilag I til forordning (EU) 2024/1679

j) 

»europæisk system til forvaltning af referencedata« eller »ERDMS«: et register (bibliotek) med ét adgangspunkt med referencedata og kodelister, som anvendes af IT-applikationer i transport ad indre vandveje, og som drives under Kommissionens myndighed; det omfatter ikke netdata, som medlemsstaten har leveret i henhold til bilag I og III

k) 

»havnefællesskabssystem«: en elektronisk platform til udveksling af oplysninger mellem offentlige og private interessenter til sikring af gnidningsløse transport- og logistikprocesser

l) 

»intelligente infrastruktursystemer for indre vandveje«: en elektronisk platform, som støtter halv- og fuldautomatisk styring af infrastruktur til transport ad indre vandveje i sluser og ved bevægelige broer inden for TEN-T, og som drives af de offentlige myndigheder for indre vandveje

m) 

»europæisk RIS-miljø«: en elektronisk platform med ét adgangspunkt på grundlag af nationale RIS-oplysninger, der leverer tekniske og operationelle tjenester til RIS-brugere, og som indeholder links til elektronisk indberetning efter engangsprincippet

n) 

»indlandshavn«: en havn på en indre vandvej på TEN-T-hovednettet eller det samlede TEN-T-net som opført og kategoriseret i bilag II til forordning (EU) 2024/1679.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav