|
+Artikel 10 Oplysninger, der skal indsendes ved den generelle registrering |
Artikel 10 Oplysninger, der skal indsendes ved den generelle registreringArtikel 10 Oplysninger, der skal indsendes ved den generelle registrering En registrering, der kræves i henhold til artikel 6 eller artikel 7, stk. 1 eller 5, skal omfatte alle følgende oplysninger:
a)
Et teknisk dossier omfattende:
i)
producentens/producenternes eller importørens/importørernes identitet som angivet i punkt 1 i bilag VI
ii)
stoffets identitet som angivet i punkt 2 i bilag VI
iii)
oplysninger om stoffets fremstilling og anvendelse/anvendelser som angivet i punkt 3 i bilag VI; disse oplysninger skal omfatte alle registrantens identificerede anvendelser. Disse oplysninger kan, hvis registranten skønner det hensigtsmæssigt, omfatte de relevante anvendelses- og eksponeringskategorier
iv)
stoffets klassificering og mærkning som angivet i punkt 4 i bilag VI
v)
vejledning i sikker brug af stoffet som nærmere angivet i punkt 5 i bilag VI
vi)
undersøgelsesresuméer af de oplysninger, der stammer fra anvendelsen af bilag VII-XI
vii)
fyldestgørende undersøgelsesresuméer af de oplysninger, der stammer fra anvendelsen af bilag VII-XI, hvis dette kræves i henhold til bilag I
viii)
en angivelse af, hvilke af de oplysninger, der er indsendt i henhold til nr. iii), iv), vi) og vii), eller litra b), der er blevet gennemgået af en person med passende erfaring valgt af producenten eller importøren
ix)
forslag til forsøg i henhold til bilag IX og X
x)
for stoffer i mængder på 1-10 tons, eksponeringsoplysninger som angivet i punkt 6 i bilag VI
xi)
en angivelse af, hvilke af oplysningerne i artikel 119, stk. 2, producenten eller importøren ikke mener bør offentliggøres på internettet i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra e), herunder en begrundelse for, at en offentliggørelse kan være til skade for vedkommendes eller andre berørte parters kommercielle interesser. Undtagen i de tilfælde, der henhører under artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 6, eller artikel 30, stk. 3, skal registranten være i retmæssig besiddelse af eller have tilladelse til at henvise til den fuldstændige undersøgelsesrapport, der ligger til grund for resuméerne i nr. vi) og vii), med henblik på registrering.
b)
En kemikaliesikkerhedsrapport, når dette kræves i henhold til artikel 14, i det format, der er angivet i bilag I. De relevante afsnit i denne rapport kan, hvis registranten finder det hensigtsmæssigt, indeholde de relevante anvendelses- og eksponeringskategorier. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|