|
+Artikel 61 1. |
Artikel 61 1.Godkendelser udstedt i henhold til artikel 60 anses for gyldige, indtil Kommissionen i forbindelse med en fornyet vurdering træffer afgørelse om at ændre en godkendelse eller trække den tilbage, forudsat at indehaveren af godkendelsen indsender en revurderingsrapport senest 18 måneder før udløbet af fristen for den fornyede vurdering. I stedet for at genindsende alle elementer af den oprindelige ansøgning kan indehaveren af godkendelsen blot indsende nummeret på den nuværende godkendelse, jf. dog andet, tredje og fjerde afsnit. En indehaver af en godkendelse, der er givet i henhold til artikel 60, skal indsende en ajourføring af analysen af alternativer, jf. artikel 62, stk. 4, litra e), herunder i relevant omfang oplysninger om eventuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter fra ansøgerens side, samt en eventuel substitutionsplan indsendt i henhold til artikel 62, stk. 4, litra f). Hvis det af den ajourførte analyse af alternativer fremgår, at der findes egnede alternativer under hensyntagen til elementerne i artikel 60, stk. 5, skal han indsende en substitutionsplan sammen med en tidsplan for ansøgerens foreslåede tiltag. Hvis indehaveren ikke kan godtgøre, at risikoen er tilstrækkeligt kontrolleret, skal han endvidere indsende en ajourføring af den socioøkonomiske analyse, der indgik i den oprindelige ansøgning. Hvis han herefter kan godtgøre, at risikoen er tilstrækkeligt kontrolleret, skal han indsende en ajourføring af kemikaliesikkerhedsrapporten. Hvis andre elementer i den oprindelige ansøgning er ændret, skal han også indsende en ajourføring af disse elementer. Hvis der indsendes ajourførte oplysninger i henhold til dette stykke, skal en afgørelse om ændring eller tilbagetrækning af godkendelsen i forbindelse med den fornyede vurdering træffes efter proceduren i artikel 64 med de fornødne tilpasninger. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|